Rosamund Lupton: Søster

Beatrice bor i New York og da hendes søster forsvinder i London, betænker hun sig ikke på at tage første fly tilbage til London og prøve at finde sin søster. Bogens fortælle form er lidt mystisk, det fortælles meget som en fortælling til søsteren og så alligevel ikke helt konsekvent.  Samtidig fortælles det som en afhøring til en betjent, men stadig som tale til søsteren – dette var meget irriterende for læsningen synes jeg.  Ved afhøringen finder man ret hurtigt ud af at søsteren er død og at Beatrice selv er kommet til skade i sin søgen efter hvad der virkelig er sket. Handlingen udspiller sig meget langsommeligt og veksler mellem at være fortællinger og minder fra barndommen og til at være tilbageblik på den nuværende situation med søsterens forsvinden.

Bogen er en debut bog og har fået overvældende gode anmeldelser, så det stiller selvfølgelig nogle forventninger. Jeg KEDEDE mig hele vejen igennem, og da handlingen lige tvister lidt til slut og meningen er at spændingsniveauet skulle en tand op (eller bare i spil overhovedet), da var det bare for sent og for lidt gribende til at virke på nogen måde. Om jeg fatter hvordan bogen har fået anmeldelser som f.eks.:

- Et adrenalinchok, der fremkalder både tårer og kuldegysninger.New York Times

- En totalt opslugende fortælling, der vil holde dig på kanten af stolen indtil slutningen. The Sun

Jeg blev på ingen måde opslugt hverken af spænding eller den gode fortælling. Denne bog ender på en bundskraber plads med kun 1 stjerne og kan kun underbydes af bøger jeg ikke læser færdig. Denne bog blev egentlig kun læst færdig fordi jeg ventede på hvad pokker anmelderne var så begejstrede over – jeg fandt det dog ikke. Til gengæld kunne jeg irriteres over detaljer som f.eks. at en kneblet person, som er kneblet så stramt at pillerester ikke kan spyttes ud tilsyneladende godt kan overleve at kaste op flere gange. Men sådan er der jo så meget. Min anbefaling – find en anden bog, denne er spild af tid.

Vurdering: 1/5 

Jonathan Franzen: Frihed

Denne bog har fået utrolig mange anmelderroser med på vejen, så naturligvis stiller det nogle forventninger inden man går i gang. Bogen handler om Berglund familien, som består af Patty og Walther med børnene Joey og Jessica. På bagsideteksten er familien fremstillet til at fremstå som den perfekte familie udadtil og med lovning om at komme ind under den perfekte facade og se alle familie hemmelighederne.

Bogen skuffede lige fra starten. Berglund familien fremstår for mig som en utrolig dysfunktionel familie som jeg slet ikke kan se kan fremstå eller have fremstået som en perfekt familie udadtil. Fortælleren skifter lidt undervejs i bogen så nogle situationer fortælles fra flere vinkler, men for mig blev det bare gentagelse på gentagelse.  Når fortælleren var Patty blev der endeløse gange skrevet ”selvbiografen mener” ”selvbiografen tænker” osv osv – faktisk så det ord forstyrrede/irriterede min læsning så meget at jeg flere gange måtte lægge bogen fra mig i bare irritation.

Jeg synes bogen er rodet skrevet og personerne er ret intetsigende. Hvis ikke det var fordi det var en bog jeg skulle debattere i en læsekreds, så var den arkiveret lodret efter de første 100 sider. Intetsigende og kedelig – bundplacering herfra!

Vurdering: 1/5 

Henrik Day Poulsen: Medicin der dræber

En fiktiv historie om læger og medicinalindustriens indbyrdes afhængighedsforhold og hvordan dette nogen gange kan blive et for tæt og uetisk forhold, lyder som et rigtig spændende setup. Når forfatteren så samtidig er en psykiater som skriver fantastiske fagbøger, så skulle garantien for nogle gode timers læsning være hjemme. Men nej – et stort rungende NEJ. Sådan var det så ikke!

Rigtig mange ting er gået galt i denne bog. For det første er personerne alt for karikerede, så de bliver irriterende at læse om. Samtidig skurrer det bare i ørerne at kalde medicinalfirmaet for ”Det store firma”. ”Det store firma” har også en krise som gør at de skaber en profil som er helt hen i skoven – jeg tror ikke at mange læger ville finde sig i en behandling som den de får her. Hovedpersonen Ann beskrives først som uintelligent og vælges derfor af ledelsen til at få firmaændringerne igennem i afdelingen i København. Dog er Anns handlinger så udspekulerede og manipulerende, at jeg formoder at der må kræves en del intelligens for at gennemføre det. 

Flere steder bliver beskrivelserne hjulpet så famlende på vej af forfatteren, at jeg som læser er ved at få nok. Der er grænser for hvor mange gange tingene skal skæres ud i pap – hallo som læsere kan vi godt selv tænke… Når man læser det samme der bliver pointeret igen og igen så får man altså nok.

Flere falder plottet helt fra hinanden, f.eks. da en dørmand genkender en udklædt dame, men at hun kan narre sin kæreste med sin udklædning selv mens hun går i seng med ham – altså helt ærligt!!!

Det eneste gode jeg kan sige om bogen er de fakta stykker omkring vilkårene for medicinal virksomheders og lægers samarbejde. Fint og informativt. Men for lidt til at jeg overhovedet kan anbefale bogen – den lander allernederst med kun en stjerne!

Vurdering: 1/5  

Inger Wolf: Sidespring

I denne bog følger vi Benediktes liv, hun skriver reklametekster og er ved bogens start en tur i New York. "Over there" har Benedikte mødt Jason, og det blev til et sidespring. Nu sidder hun på vej tilbage til Danmark med moralske tømmermænd og har ikke rigtig lyst til at blive konfronteret med sin mand Hans Henrik og deres fælles lille søn Thomas. Benedikte og Hans Henrik har været sammen siden de var ganske unge, men nu er deres liv præget af en lidt kedelig dagligdag, og som bogen stille afslører gemmer deres ægteskab på flere hemmeligheder. Der har før været utroskab fra begge sider og Hans Henrik har haft et par episoder hvor han har været voldelig overfor Benedikte. Gennem bogen følger vi Benediktes noget selvdestruktive liv, hvor sønnen Thomas bliver det virkelige offer fordi hans forældre ikke kan finde ud af hvad de vil.

Jeg var noget spændt på at læse Inger Wolfs første bog, som jo er en noget anden genre end "Sort sensommer" som jeg har læst med stor begejstring. Desværre kan jeg kun vende tommelfingrene nedad, den virker utrolig overfladisk. Personerne er slet ikke beskrevet indgående nok til at man fatter sympati og kan leve sig med ind i historien. Slet og ret en overfladisk beskrivelse af en overfladisk kvinde som gentager de samme fejltagelser igen og igen. Samtidig er handlingen noget springende, med indlagte meget korte kapitler, som på mig virkede utrolig irriterende for helheden og kontinuiteten i fortællingen. 

Vurdering: 1/5