Bogens hovedperson Jakob Jankowski er 93 år gammel og bor nu
på plejehjem, hvilket ikke altid er uproblematisk når man gerne selv vil
bestemme over sit eget liv. Cirkus kommer til byen og det får Jakob til at
tænke tilbage. Jakob har nemlig selv arbejdet i et cirkus. Som 23-årig blev
Jakob med et slag forældreløs, da han er ved at skulle tage sin afsluttende
eksamen som dyrlæge. Frustrationen og sorgen driver Jakob væk fra alt det
kendte og han magter ikke at færdiggøre sin uddannelse. For at komme væk
springer Jakob på et tog som tilfældigvis er Brødrene Benzinis cirkus. En helt
ny verden åbner sig for Jakob hvor der under den polerede facade lurer
fattigdom, nød og ulykke.
Jeg blev fuldstændig betaget af forfatterens måde at
fremstille den nutidige 93-årige Jakob med en humor og et klarsyn som er
sjældent set.
Citat fra side 18, hvor Jakob betragter de andre beboere på
hjemmet :
”ENTEN ER DER SKET en ulykke, eller også er der vejarbejde,
for en sværm af gamle damer står klistret til vinduet for enden af gangen som
børn eller tugthusfanger. De er spindelvævsagtige og skrøbelige med hår så fint
som tågedis. De fleste af dem er godt ti år yngre end jeg, og det forbløffer
mig. Selv om kroppen forråder én, nægter sindet at give sig. Jeg er blevet parkeret på gangen med mit
gangstativ.”
I starten blev jeg ikke fanget så meget ind i
cirkus-historien, men så mest frem til de passager, hvor der skildres om den
nutidige Jakob. Lige så langsomt blev jeg dog alligevel revet med af skæbnerne
fra Jakobs ungdom. Historien skildrer nogle vilkår og en afmagt som er så svær
at forestille sig, og samtidig fascineres jeg af cirkusmiljøet set indefra. Bogen
er illustreret med gamle cirkusbilleder ved mange af kapitlerne og dette
understreger historien på allerbedste vis.
Vurdering: 4/5 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar