tirsdag den 18. januar 2011

Vejene farbare igen - skønt

Søndag kunne jeg først løbe efter arbejde, så det blev indendørs på løbebåndet. Benene føltes tunge og det var jo ikke så fedt, når der stod tærskeltræning på programmet. Efter opvarmning skulle jeg løbe 5 km i tempo 5:15 pr. km - i tankerne gav jeg mig selv den udvej at jeg havde mulighed for at droppe ud for hver hele km. Mærkeligt at det hjælper mig psykisk, for det er tit jeg har brug for disse "udveje" men meget sjældent jeg ikke gennemfører træningspasset som planlagt. Præcis som tidligere gange tog den ene km den anden - og så var der kun en tilbage i det for mig høje tempo - puh... Det gik og jeg kunne roligt jogge af 2 km. Skønt skønt at gennemføre trods alt.

Mandag var løbet en fornøjelse - ud på min gode velkendte 8 km. Godt nok var det tåget og måske ikke ønskevejr - men for mig var det en pragtfuld tur. Knæet mærkede jeg kun ganske lidt til, så forhåbentlig har den sidste uges nedsatte træningsmængde været nok til at få ro på igen.

Nu til noget helt andet - I får lige et par billeder af et par af mine smukke orkideer. For godt et år siden havde vi slet ingen blomster indenfor - for jeg slog dem ihjel på rekordtid. Men så fik jeg en orkide, og det er blevet til mange flere siden. De trives hos mig og jeg nyder at gå og følge deres udvikling og nyde deres smukke blomster.
Min smukke Miltonia, som min "samling" lige er forøget med.
En af mine "gamle" orkideer.
Denne Cambria dufter aldeles vidunderligt

1 kommentar:

  1. Det er godt at dit knæ er i orden - det er så frustrerende med de der små skavanker! Det er død og helvede at løbe på bånd, faktisk også på indendørs bane. Jeg troede at det ville være lettere men det er lige så dødssygt og irriterende - varmt, uden ende og meget lidt motiverende. Så jeg er fuld af beundring over at du gennemfører!
    Dine orkideer er meget flotte. Jeg slår også alt i hjel i løbet af få dage og har opgivet at have planter. Er dog i besiddelse af et julestjernetræ og to julestjerner i potter som på mirakuløs vis har overlevet siden begyndelsen af december. Nok fordi de aldrig ser en vanddråbe.....

    SvarSlet