Tilbage igen i hverdagslivet

Min familie og min søster med familie på en bjergtop i Østrig

Der er sket en masse ting siden sidste blog - som så mange andre har vi været på en absolut skøn sommerferie, men vi er også blevet eksproprieret af vores hus og flyttet. Så tiden er bare fløjet afsted uden overskud til besøg i blogland. Nu er tingene dog ved at falde på plads, så jeg igen har tid og overskud til at skrive og læse blogs - det har jeg nemlig savnet.

Travlheden er naturligvis også gået ud over mit løb, som har været ret sporadisk. Derudover har jeg "sagt farvel" til Kjetil som træner - jeg kunne jo pludselig se at tiden ikke var til seriøs træning. Der har været enkelte uger uden løb, og jeg er absolut ikke i marathon form - men lidt har jeg da fået løbet og nu er tiden og lysten igen til løb, dejligt :-). 

De næste blogs kommer ikke til at handle så meget om løb. Det bliver lidt om min helt subjektive oplevelse af at blive eksproprieret - om flytning og så lidt ferieoplevelser, så hvis I kun gæster bloggen for at læse om løb - så er i hermed advaret.

Danmarksstafet og Skarresø rundt

Her går starten til løbet - samlet for alle 3 distancer

I mandags var vi oppe og løbe halvmarathon (eller 21,4 km godt nok ifølge arrangørerne) omkring Skarresø. Det var varmt, der var mange startende og ruten var mere bakket end jeg husker den - pyh... Ruten er på halvmarathon 2 omgange på samme rute. Første omgang gik fint - alle bakker blev løbet og energien var ok. Dog var jeg noget i tvivl om der var kræfter nok til 2. omgang, for bakkerne trak alligevel tænder ud.

Her er jeg oppe ved start/mål og fortsætter ud på 2. omgang

Første omgang blev løbet i 1 time 2 min - ok på den rute. Allerede knap 3 km ude på 2. runde kunne jeg godt mærke at bakkerne var hårde - jeg måtte ned og gå på de stejleste stykker, men sådan var det så bare. Jeg kæmpede lidt for at finde ind i en god rytme og prøvede at nyde de smukke omgivelser, så jeg ikke havde tid til at have så ondt af mig selv ;-). Endelig kunne jeg høre speakeren i målområdet og kæmpe mig op af bakken til mål - sluttede i 2:07:26, hvilket er pr på den rute med over 3 min, så slet ikke tosset. Desværre har de haft problemer med chip-tidtagningen fra DGI og jeg er noteret for ca. 30 sek mindre, men det ved jeg ikke passer - så I får min egen tid!

Kæmper mig op af bakken til mål.

Yes endelig i mål! Det var hårdt!!

Og så var jeg så heldig at vinde en god flaske vin i lodtrækningspræmie, som stod og ventede på mig i målområdet :-). 


I dag var der Danmarksstafet i Næstved og vores løbeklub havde flere hold med. Jeg skulle løbe som første løber på mit hold, så der var trængsel på de smalle stier de første km. Jeg tror dog ikke det havde nogen særlig indflydelse på min sluttid. Jeg er ikke god til disse korte løb - det der med at presse mig selv hele vejen, uf det kan blive meget bedre. Jeg synes dog det gik ok i dag og tror ikke jeg kunne have løbet bedre som formen er. Efter en sej, sej omgang med høj puls, besværet vejrtrækning og totalt uden nydelse kunne jeg løbe i mål efter 25 min 32 sek - hvilket er PR på 5 km. Ok, men føj at man piner sig selv frivilligt på den måde... Efterfølgende nød jeg dog hyggen med klubkammeraterne og stemningen ved dette skønne løb. Vi grillede efterfølgende da alle var i mål og vejret fortsatte med sol, byger, sol, byger.... det forhindrede dog ikke os i at have det ganske hyggeligt :-). Nu er der ikke flere løb på kalenderen før sidst på sommeren - og derfor tror jeg bloggen holder en lille pause den næste tid. 


Træningen går ok - tiden er lidt knap pga. travlhed på jobbet, men motivationen er høj og benene har det fint. Jeg har stadig ikke besluttet om jeg løber marathon i efteråret og i givet fald hvilken marathon det bliver, men nu må vi se. 


God sommer til jer alle :-)

Løb i varmen

En uge med korte og rolige ture efter marathon - benene havde det ok, men min ene læg strammede noget. Sidste uge, stadig rolige ture men lidt mere længde på. Stadig lidt strammen i læggen, men det blev ikke værre. Denne uge skal jeg så til at løbe lidt interval og tempoløb igen, så det bliver lidt spændende at se om benene er klar.

I går og i dag har det bare været varmt, sådan en trykkende varme - jeg ventede ellers til sidst på eftermiddagen med at løbe dagens tur og utallige har været de gange hvor jeg har spejdet efter skyer i horisonten...Men nej intet at se. Nå jeg fik løbeskoene på og kom afsted. Det gik jo fint selvom solen bagte ned og jeg nød faktisk turen. Da der var 2 km tilbage begyndte der at komme skyer på himlen, men ikke noget jeg nåede at få glæde af ;-). Nu vælter regnen ned og tordenen brager så man nærmest farer sammen ved lyden - det var nok at foretrække at løbe i sol og varme alligevel :-).


Ellers går jeg og pusler med lidt løbeplaner. På mandag er der halvmarathon "Skarresø rundt" - den tager jeg nok op og løber, for det er et virkelig godt løb. I efteråret skal jeg have fundet en interessant marathon - jeg ved ikke endnu hvilken det bliver, men pønser nok lidt på H.C. Andersen i Odense. Men nu må vi se... også om jeg får trænet nok hen over sommeren. Der er flere ting som lægger beslag på min tid - først ferie (vandring passer ikke altid så godt sammen med energi til løbeture når man kommer hjem), så flytning og i efteråret skal jeg også skrive speciale - sååå tiden skal nok få ben at gå på.

Copenhagen marathon juhuuu

I torsdags var vi inde og hente mit startnummer til marathon - og tiden har simpelthen bare ikke kunnet gå hurtig nok siden....Jeg ville løbe!! Vejrudsigten har været noget blandet, men det værste regn var først lovet hen under aften heldigvis. 
Endelig søndag, tidligt op - alt var pakket og klart på forhånd, men der skulle jo spises og klares diverse ting alligevel. Min søde mand og søster tog med som heppere og fotografer. Vi havde nøje aftalt hvor de skulle stå og i hvilken side jeg skulle løbe på de steder, så de var fri for at stå og spejde ud i hele den store flok af løbere. 

Den utålmodige løber før start

Taktikken var at ligge mellem 4t15 og 4t30 fartholderne, men det viste sig at der var en 4t20 - så det blev der jeg placerede mig. Planen var så at blive ved dem til ihvertfald 30 km og så måske løbe fra dem hvis der var energi til det. Starten gik og der gik nogen tid inden der skete noget i vores del af feltet, men vi var løbende et godt stykke inden start (bonusmeter...). Allerede efter et par 100 meter kunne jeg mærke at der var noget galt - min compressionsstrømper gled ned. Fuck ikke den bedste start. Nå jeg vidste at mine heppere ventede oppe på broen og jeg måtte jo råbe til dem at jeg skulle bruge andre strømper næste gang vi sås - så de var klar til hurtig skift. Jeg var sur - strømperne er forholdsvis nye, men i samme mærke som et par jeg har i sorte og er vildt glad for. Øv - tog de hvide fordi de sorte er varmere. Nå lær lektien min pige - ikke afprøvet nok åbenbart. 

Her kommer jeg en anelse irriteret op på lange bro - kun 1 km ude på ruten.

Nå da irritationen dampede af, formåede jeg at nyde løbet. Strømperne irriterede faktisk ikke selvom de var gledet ned. Der var vildt god stemning på ruten, fantastisk mange mennesker i godt humør heppede os frem.

13,5 km og bestemt mig for at løbe videre i de dumme strømper.

 Det giver lige lidt god energi at se dem man kender.

15 km og igen kunne jeg hilse på mine skønne heppere.

stadig ved 15 km - godt overskud, men vent nu på fartholderne!!

 Så var der et godt stykke "på egen hånd". Turen ud forbi fisketorvet og halmtorvet. Inden halmtorvet begyndte det at dryppe og kort efter var det rigtig regn. I starten var det skønt at blive kølet ned, for det var ret varmt at løbe, men da vi fik lidt mere vind - blev det koldt. Regnen stoppede heldigvis efter kort tid. Ved væskedepoter kom fartholderne noget foran, men jeg indhentede dem ganske stille igen - og energien var bare god.

25 km og jeg holder stadig fint trit med fartholderne

 Efter 25 km vidste jeg at jeg først fik mine heppere at se ved 41 km - det føltes lidt vemodigt. Det er jo nu det begynder at blive hårdt. Energien var stadig god. Vores fartholdere var super. Undervejs satte de gang i lidt slagsange - og de fejede ligesom den begyndende træthed bort. Ved 30 km havde jeg det fint, men turde alligevel ikke sætte farten op - der var jo stadig langt hjem og meget kunne ske. Jeg havde det godt i den lille gruppe med de skønne fartholdere. Den ene km efter den anden blev løbet og hele tiden med søde og overskuelige mål sat af vores fartholdere. En stor tak til dem for al den opmuntring de formåede at indgyde i løberne. Nu nærmede vi os sidste væskedepot - stadig ok energi, træt ja, men ikke i krise. Vi overhalede nu mange gående og langsomme løbere, det var blevet mere besværligt at løbe jævnt pga. al den zigzag. Jeg tænkte at nu turde jeg godt løbe videre alene, kun 3 km hjem og energien skulle jo brændes af. 
Jeg fik lidt at drikke og fortsatte så inden min gruppe - fik lige lagt lidt hurtigt afsted, men justerede farten ned i passende tempo. Det gik fint, men trætheden kom snigende. Mellem 40 og 41 km synes der pludselig langt fordi jeg ikke helt kunne gennemskue ruten - men så var der pludselig nogle fra løbeklubben som heppede - og det gav en smule overskud igen. Endelig kunne jeg skimte lange bro og vidste at nu var der ikke langt igen. Endnu en hepper fra klubben og så kunne jeg skimte min mand og søster. Yes nu var der ikke langt tilbage.

Her kommer jeg oppe på broen

En anelse brugt?? Yep, men der der håb forude

Ned af bakke og benene kan lidt igen:-)

En glad løber genforenet med familien efter løbet

 I målområdet fungerede det bedre end sidste år - dog synes jeg stadig at en vandflaske burde være det allerførste man får stukket i hånden. Jeg havde fået en på broen som jeg løb med den sidste km fordi min mand i høj grad manglede at kunne få fat i vand da han løb her sidste år. Medalje fik jeg også og selvfølgelig fik jeg den af Ruth Hedegård - den seje 70-årige kvinde som har løbet og fuldført alle de tidligere Copenhagen marathons. Sejt!! 
Min sluttid kan i se på billedet herunder og jeg er noget stolt af at det faktisk lykkedes at løbe med negativ split!! Men måske burde jeg have lagt en lille smule hurtigere ud eller have smuttet fra fartholderne allerede ved 30 km? Nå pyt - jeg er supertilfreds og det blev jo PR med 7 min :-). 

Her er så mit løb i detaljer

 Nå men jeg har det ellers rimelig godt i mine ben, selvfølgelig er de trætte og ømme, men ikke voldsomt. Jeg har en lidt øm tå, der er dog ikke noget at se på den og så har jeg et bette sår på ryggen fra mærket i mine løbeshorts - her må der sportstape på en anden god gang. Dog billigt sluppet efter en løbetur på 42,195km. 
Nu venter en eksamen på onsdag og så har jeg igen tid til at holde øje med hvad der sker i blogland - jeg savner at følge med i mine faste blogs....

BT halvmarathon på en varm dag.

Ups kan se min blog er blevet lidt forsømt den sidste tid og ligeså med besøg hos dem jeg ellers følger så troligt. Heldigvis er det ikke fordi jeg er skadet, men bare en projektopgave og snarlig aflevering og efterfølgende mundtlig eksamen som fylder min tid lidt mere ud end normalt.. 

I dag skulle der så løbes BT halvmarathon, og skønt at skulle løbe i så flot vejr - men svært lige at forudse hvor varmt det ville blive. Heldigvis besluttede jeg mig for at lade løbejakken blive i bilen trods den lidt kolde vind i startområdet. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning. Strategien for dagens løb var at løbe med overskud hele vejen, for der er jo kun 2 uger til marathon i København - og dermed ikke plads til at løbe all-out. 


Da jeg kom igang kunne jeg godt mærke at benene havde det super og min km-tid de første km lå under 5:30 - det måtte der justeres på for det var jo absolut ikke meningen. Dermed slap jeg klubkammerat Jørgen. Det var supervarmt de første 7 km, ingen vind og solen bagte bare ned - puh... De første 15-17 km var overskuddet superfint, så kom vi til bakkerne inde på de mindre asfalterede stier - de fik som forventet pulsen lidt højere op. Stadig gik det dog helt fint. Pludselig var der kun 2 km tilbage og jeg havde bare overskud til mere endnu - super dejlig følelse. Da jeg kom ind på stadion kunne jeg se at hvis jeg lige gav den gas på det sidste stykke så ville jeg nå under 2 timer, så der blev lige slutspurtet og dermed var en sluttid på 1:59:42 hjemme - wow. Hvad mon det kunne have blevet til hvis jeg havde givet los for kræfterne - nå pyt, det var rigtig vigtigt for mig rent psykisk at opleve det som et rimelig let og overskudsagtigt løb, for den 22. maj er det jo den dobbelte distance der venter forude. Så dagens missionen fuldført :-). Sjovt nok nåede jeg i mål 5 min før Jørgen og jeg aner ikke hvor jeg har overhalet, for jeg så ham ikke undervejs - han mener dog jeg smuttede udenom allerede ved 1. væskedepot. 


Efter et dejligt bad gik vi i samlet trop til Nærum torv og spiste pizza før grisen bragte os tilbage til Lyngby og bilerne. En hyggelig klubtradition ved netop dette løb :-). Nu venter så nedtrapning og dermed knap så mange km - men jeg skal nok også prioritere projekt og eksamensforberedelse, så jeg kommer ikke til at kede mig.

En varm forårsdag i Helvede

2. påskedag og dermed tid for det årlige skønne løb "Helvede i Nord". Dette år med 10 års jubilæum og løbe t-shirts til alle løbere. Min mand og jeg skulle løbe halvmarathon. Jeg var noget spændt på dagens løb, for hele ugen har jeg haft problemer med mit knæ og derfor kun løbet enkelte små ture. Nå prøves skulle det nu alligevel, men jeg var indstillet på at stoppe hvis knæet gjorde knuder.

Her går starten på halvmarathon

 Løbet har længe været udsolgt og der var også rigtig mange mennesker som var mødt op for at løbe. Det praktiske fungerer dog fint, nummerudlevering - noget kø men det går alligevel rimelig hurtigt, gode telte til bagage, rimeligt antal toiletter så køen også her er til at overkomme. 
20 min før start gik vi op mod startområdet. Løbet starter nemlig oppe i skoven og der er 500 meter at gå. Mit knæ mærkedes ok, så jeg var håbefuld. Endelig gik starten og vi løb afsted. Første strenge bakke blev forceret uden problemer med knæet - gode tegn, for det er tit her det er værst. Jeg justerede farten en smule op, for nu turde jeg tro lidt på at jeg kom til at løbe hele turen. Efter ca. 4 km begyndte de små, smalle og snoede stier - det gav kø og vi måtte ned og gå flere gange. Men bortset fra det er det en fornøjelse at løbe på disse små stier. Det var varmt at løbe og derfor stoppede jeg ved alle 3 depoter. Sandet i brandbælterne var tungt, som sand nu er, så når der var mulighed for det løb jeg på det mere faste underlag i siden - her var dog en del gående og så var der ikke andet for end at smutte ud i det tunge sand mens jeg kæmpede op af bakkerne. Der var en smuk udsigt ud over havet da vi passerede over de to høje. Efter ca. 15 km nåede vi ud i klitterne - op og ned gik det, lidt sandet men rimelig fast underlag de fleste steder. Nu begyndte trætheden så småt og jeg var spændt på den km ude langs vandet - det kan være meget tungt. Nå først gennem alt sandet og ned til vandkanten, sandet var også blødt herude, men klart bedre end det tørre sand. Det gik alligevel fint. Så var det den stejle bakke op fra stranden, fuck det var hårdt efter at have forceret det flade men tunge sand. Jeg var nødt til at gå. Vel oppe - i løb igen. Den værste bakke ventede endnu. Et langt stykke i zig-zag op gennem grantræer og så en meget stejl bakke som afløses af endnu en bakke - pyh, her måtte jeg gå lidt igen. Så var der kun en lang bakke tilbage efter et langt nedløb. Luntetempo og lidt gang, så var jeg oppe. Nu var der kun 1 km tilbage og meget af vejen ned af bakke og bedst af alt knæet var stadig ok. Jeg nåede i mål i tiden 2:11:25 - godt 4 min hurtigere end sidste år, så jeg er tilfreds :-).

Målområdet - billederne er lånt fra netavisen Nordkysten

Min mand havde også haft et godt løb og sluttede i tiden 1:53:12. Vi var så ovre og hente jubilæums løbetrøjer, som i kan se afbilledet i May-Britts blog http://ultra3460.blogspot.com/ 
Knæet har det stadig ok, så jeg håber igen at kunne træne mere normalt i de kommende dage - der er jo kun kort tid til Copenhagen marathon...

Brøderupløb med ufortjent Post Cup kaos

I dag afholdt min løbeklub det årlige Brøderupløb med 2 distancer, 12 km og halvmarathon. Jeg skulle løbe halvmarathon og glædede mig til den kuperede rute. Jeg lagde stille og roligt ud, planen var egentlig bare at løbe en rolig træningstur. Benene ville det dog anderledes, de føltes nemlig friske og gode, så farten blev sat lidt op. Efter 5 km måtte min evige klub"konkurrent" Harry desværre udgå, men forude kunne jeg stadig se Jørgen og jeg vidste også at John var forude et sted. Så efter ca. 8 km kom jeg til Post Cup kaosset. Vi løb et stykke af en mindre vej og pludselig ser jeg en motorcykel komme kørende foran en stor gruppe cykelryttere. Fuck tænker jeg det her kan godt blive farligt og trækker godt ind i siden af vejen og råber pas på til dem bagved - mens jeg tænker at politiet da er virkelighedsfjerne når de giver tilladelse til 2 løb på samme strækning. Gruppen af cykelryttere kommer forbi uden de store farefulde situationer, men så kommer deres følgebiler - og jeg ved ikke hva fanden (sorry) de bilder sig ind, for de trækker sgu ikke ind til deres side af vejen. Flere løbere må springe ind i rabatten for ikke at blive klappet af sidespejle fra bilerne, men bilerne får tilgengæld nogle dunk af flere vrede løbere. Nå så er de heldigvis forbi og vi kan løbe videre uden fare for liv og lemmer.

Bakkerne undervejs trak lidt tænder ud (især Stavnsstrupbakken - pyh), men jeg synes stadig at jeg havde det ok - jeg kender jo ruten og vidste at de sidste 3-4 km er mest op af bakke og i modvind. Inden sidste depot løb jeg til min overraskelse udenom John - jeg så ham faktisk slet ikke før han sagde hej. Fremme ved depotet når jeg Jørgen, og snupper lige et krus med vand. John løber forbi og kommer dermed foran igen. En hurtig mundfuld vand og afsted med mig. Nu foran Jørgen og efter kort tid passerer jeg også John. Men nu sætter bakkerne ind og jeg kan mærke at mine kræfter også er ved at være brugte. Farten justeres lidt ned og jeg kæmper mod bakkerne og vinden. Jeg kan dog se at mit forspring til de to herrer øges og det giver måske også lidt energi. Jeg kan super tilfreds løbe over målstregen foran John og Jørgen i tiden 2:01:46. Det er så lige næsten 6 min bedre end sidste år...

Jeg kan høre at flere snakker om episoden med cykelrytterne, og vores klub har haft kontakt med politiet - det viser sig at de var kørt forkert og jo absolut ikke havde tilladelse til at køre der hvor vi havde løb. Faktisk havde feltet af cykelryttere kørt med og imod vores løbere ikke mindre end 3 gange - forventet at vores officials stoppede trafikken for dem (hvilket de jo altså ikke må), og der havde også været farlige situationer hvor biler på landevejen måtte bremse hårdt op for cyklerne. Samtidig havde nogle i følgebilerne siddet og givet fingeren til vores officials. Behøver jeg sige at der var nogle som skummede af vrede. Hvad er det dog for en opførsel? De var kørt forkert, generer et lovligt løb og så opfører de sig sådan! Min respekt for "professionelle cykelryttere" og deres følgesvende er dalet til under nulpunktet. 

Nå nok om det - mit løb gik forrygende og var alt i alt en superoplevelse selvom de sidste km var megahårde!! Iøvrigt en stor hånd til efterskoleeleverne fra Brøderup efterskole som flere steder på ruten leverede en fantastisk stemning med deres vejvisen og søde heppen på løberne. Forude er nu 3 uger med rigtig mange km - benene føles klar og Dmi lover godt vejr:-)