mandag den 6. juni 2011

Løb i varmen

En uge med korte og rolige ture efter marathon - benene havde det ok, men min ene læg strammede noget. Sidste uge, stadig rolige ture men lidt mere længde på. Stadig lidt strammen i læggen, men det blev ikke værre. Denne uge skal jeg så til at løbe lidt interval og tempoløb igen, så det bliver lidt spændende at se om benene er klar.

I går og i dag har det bare været varmt, sådan en trykkende varme - jeg ventede ellers til sidst på eftermiddagen med at løbe dagens tur og utallige har været de gange hvor jeg har spejdet efter skyer i horisonten...Men nej intet at se. Nå jeg fik løbeskoene på og kom afsted. Det gik jo fint selvom solen bagte ned og jeg nød faktisk turen. Da der var 2 km tilbage begyndte der at komme skyer på himlen, men ikke noget jeg nåede at få glæde af ;-). Nu vælter regnen ned og tordenen brager så man nærmest farer sammen ved lyden - det var nok at foretrække at løbe i sol og varme alligevel :-).


Ellers går jeg og pusler med lidt løbeplaner. På mandag er der halvmarathon "Skarresø rundt" - den tager jeg nok op og løber, for det er et virkelig godt løb. I efteråret skal jeg have fundet en interessant marathon - jeg ved ikke endnu hvilken det bliver, men pønser nok lidt på H.C. Andersen i Odense. Men nu må vi se... også om jeg får trænet nok hen over sommeren. Der er flere ting som lægger beslag på min tid - først ferie (vandring passer ikke altid så godt sammen med energi til løbeture når man kommer hjem), så flytning og i efteråret skal jeg også skrive speciale - sååå tiden skal nok få ben at gå på.

2 kommentarer:

  1. Varme når man løber er generelt dumt; men det er da ekstra dumt, at det bliver varmt nu - efter vi har løbet vores maraton. Det skulle være før, sådan vi var trænet til at løbe i varme når vi nåede vores maraton.

    Vejrguderne er ikke hvad de har været!


    Jeg har ikke selv løbet HCA MT, men Odense er flad og der er ikke engang stygge broer. Så det burde være muligt, at løbe et konstant tempo.

    Du skal dog være opmærksom på, at ruten er to omgange på en næsten identisk rute. - Om det er en fordel eller en ulempe er vist en smagssag.

    SvarSlet
  2. Godt at du er tilbage i træningen, men jeg kan godt høre at der er mange ting på programmet. Men et halv marathon kan man da altid lige klare. Det lyder godt med Odense hvis ruten er flad, spørgsmålet er bare hvordan det vil føles at løbe ruten to gange - det er noget af det der facinerer mig (på den skrækslagne måde), at løbe samme rute op til flere gange. Så skal man have virkelig meget mental styrke for at vide at man kommer her igen igen igen igen......
    Knus Kirsten

    SvarSlet