En varm forårsdag i Helvede

2. påskedag og dermed tid for det årlige skønne løb "Helvede i Nord". Dette år med 10 års jubilæum og løbe t-shirts til alle løbere. Min mand og jeg skulle løbe halvmarathon. Jeg var noget spændt på dagens løb, for hele ugen har jeg haft problemer med mit knæ og derfor kun løbet enkelte små ture. Nå prøves skulle det nu alligevel, men jeg var indstillet på at stoppe hvis knæet gjorde knuder.

Her går starten på halvmarathon

 Løbet har længe været udsolgt og der var også rigtig mange mennesker som var mødt op for at løbe. Det praktiske fungerer dog fint, nummerudlevering - noget kø men det går alligevel rimelig hurtigt, gode telte til bagage, rimeligt antal toiletter så køen også her er til at overkomme. 
20 min før start gik vi op mod startområdet. Løbet starter nemlig oppe i skoven og der er 500 meter at gå. Mit knæ mærkedes ok, så jeg var håbefuld. Endelig gik starten og vi løb afsted. Første strenge bakke blev forceret uden problemer med knæet - gode tegn, for det er tit her det er værst. Jeg justerede farten en smule op, for nu turde jeg tro lidt på at jeg kom til at løbe hele turen. Efter ca. 4 km begyndte de små, smalle og snoede stier - det gav kø og vi måtte ned og gå flere gange. Men bortset fra det er det en fornøjelse at løbe på disse små stier. Det var varmt at løbe og derfor stoppede jeg ved alle 3 depoter. Sandet i brandbælterne var tungt, som sand nu er, så når der var mulighed for det løb jeg på det mere faste underlag i siden - her var dog en del gående og så var der ikke andet for end at smutte ud i det tunge sand mens jeg kæmpede op af bakkerne. Der var en smuk udsigt ud over havet da vi passerede over de to høje. Efter ca. 15 km nåede vi ud i klitterne - op og ned gik det, lidt sandet men rimelig fast underlag de fleste steder. Nu begyndte trætheden så småt og jeg var spændt på den km ude langs vandet - det kan være meget tungt. Nå først gennem alt sandet og ned til vandkanten, sandet var også blødt herude, men klart bedre end det tørre sand. Det gik alligevel fint. Så var det den stejle bakke op fra stranden, fuck det var hårdt efter at have forceret det flade men tunge sand. Jeg var nødt til at gå. Vel oppe - i løb igen. Den værste bakke ventede endnu. Et langt stykke i zig-zag op gennem grantræer og så en meget stejl bakke som afløses af endnu en bakke - pyh, her måtte jeg gå lidt igen. Så var der kun en lang bakke tilbage efter et langt nedløb. Luntetempo og lidt gang, så var jeg oppe. Nu var der kun 1 km tilbage og meget af vejen ned af bakke og bedst af alt knæet var stadig ok. Jeg nåede i mål i tiden 2:11:25 - godt 4 min hurtigere end sidste år, så jeg er tilfreds :-).

Målområdet - billederne er lånt fra netavisen Nordkysten

Min mand havde også haft et godt løb og sluttede i tiden 1:53:12. Vi var så ovre og hente jubilæums løbetrøjer, som i kan se afbilledet i May-Britts blog http://ultra3460.blogspot.com/ 
Knæet har det stadig ok, så jeg håber igen at kunne træne mere normalt i de kommende dage - der er jo kun kort tid til Copenhagen marathon...