onsdag den 3. oktober 2012

Heldigvis løbende igen

Så er jeg heldigvis igang med at løbe igen. Knæet er næsten ikke ømt efter mit fald mere, men jeg var lige ude på et par små ture som ikke gik så godt - tålmodighed er jo ikke min stærke side :-).

I weekenden er der Eremitageløb og det er vildt mærkeligt ikke at skulle deltage! Jeg elsker E-løbet, der er en vildt skøn stemning når der er så mange løbere samlet, og omgivelserne kan faktisk ikke være mere perfekt end den skønne dyrehave. På søndag er det dog uden mig... Desværre...

Nå sådan er det og der kommer jo heldigvis et E-løb igen næste år :-). Jeg vil bare koncentrere mig om stille og roligt at komme op i distance igen, så jeg kan være klar til en masse gode løb til foråret.

torsdag den 27. september 2012

Amy Tan: Køkkengudens hustru


Bogen handler om Winnie og hendes veninde Helen, de har holdt sammen som veninder i mange år. De er født og opvokset i Kina, men forskellige omstændigheder har ført dem til USA hvor de nu bor og har store børn. Winnie og hendes datter Pearl har et lidt anstrengt forhold, og begge gemmer på store hemmeligheder for at skåne den anden.
Helen fortæller nu at hun lider af en uhelbredelig hjernesvulst og vil have hemmelighederne på bordet. Hermed tvinges Winnie til at indvie sin datter i fortiden med alle dens spøgelser. Det fører hende tilbage til sin opvækst i Kina, hendes mors pludselige forsvinden, hendes voldelige ægteskab og gennem tiden under 2. verdenskrig.

Da jeg startede på bogen og læste om ”nutiden” synes jeg bogen virkede noget tung og ikke specielt interessant. Heldigvis gav jeg mig tid til at læse videre, for bogen bliver meget gribende når Winnie begynder at fortælle sin livshistorie. Gennem bogen bruges der et meget levende og beskrivende sprog som gør handlingen meget nærværende. Undervejs i handlingen får læseren mange tankevækkende indblik i den kinesiske kultur, både af den gode slags, men absolut også af skræmmende karakter. 

søndag den 23. september 2012

Brat afslutning på løbetur

Måtte lige bide i græsset undervejs på løbeturen :-(

Det går ikke altid som planlagt på de løbeture... Det går ellers generelt set godt med løbet, de korte ture er nu 5 km og de lange ca. 7-8 km. Jeg veksler stadig mellem løb og gang på turene, men nu er der absolut mest løb. 

Jeg nyder mine løbeture, og noget af det bedste ved at starte så langsom op er at jeg har fået lokket min store søn med i løbeskoene. 

I fredags skulle vi igen ud og løbe en tur og vejret var bare så skønt så vi blev enige om at det skulle være den lange. Alt spillede bare, fik en god rytme i løbet, føler konditionen er ok og ingen smerter i de der pokkers knæ. Ca. 1-1½ km før vi er hjemme løber vi på en lille smal skovsti og slam så falder jeg og hamrer mit knæ ned i en trærod. Hold da op det gjorde ondt, jeg var mundlam i flere minutter (og jeg kan meddele at det sker ikke ret tit ;-). Men efter lidt tid så havde jeg lige mod på at komme op og stå - det gik så ikke... Så blev jeg bare svimmel, så hovedet måtte lige nedad igen. Lidt mere sunden mig og så var jeg klar på det sidste af turen hjem. Det gjorde nas i knæet at gå, så faktisk virkede det bedst at smålunte uden at skulle strække eller bøje benet helt. Det føltes som en lang hjemtur. 

Så fulgte en pinefuld sårrensning, 2 huller i/under knæet som var fuld af jord og en tur på skadestuen for at få en stivkrampe vaccination. Ikke lige en fredag som gik efter planen.

Lørdag havde jeg et hævet og meget ømt knæ, men allerede i dag kan jeg mærke at det går hurtigt fremad. Halter kun ganske lidt ved alm. gang, så mon ikke knæet er klar til løb igen om nogle dage. Jeg er ihvertfald sluppet heldigt fra mit stunt. En sidegevinst af min klodsethed bliver et par nye løbebukser, for det lykkedes mig at lave ikke mindre end 4 huller i dem ved mit bratte møde med skovbunden.... 

fredag den 7. september 2012

Sniger mig ind på løberlivet igen :-)

Ganske langsomt går det fremad med mit løb - nu nærmer hver tur sig 5 km. Jeg veksler dog stadig mellem at gå og løbe. Benene har det ok, de brokker sig lidt indimellem men det er kun kortvarigt.

Nå men der må stadig noget motion ved siden af løbet, og i går fik min søster og jeg så endelig tid til en tur af "Fodsporet". Den gamle jernbane mellem Næstved og Slagelse som er indviet som asfalteret natursti sidste efterår. Vi havde en ret god modvind mod Slagelse og måtte vende et stykke udenfor byen, da vi mødte nedenstående skilt om vejarbejde og omkørsel. Vi blæste næsten hjem igen og sluttede med lidt over 60 km ialt. Dejlig tur.

fredag den 24. august 2012

Langsomt fremad som "løber"

Lige så stille går det fremad med at løbe - eller løbe? Tja, løbe og gå. Jeg er startet op med at løbe 1 min og gå 1 min på distancer fra 2 til 5 km. Ikke meget men det smager da lidt af løb. I dag prøvede jeg så at udvide løbeperioderne til 1½ min, stadig med 1 min gang imellem. Langsomt, men også helt uden ubehag i de gamle led ;-) - kun lungerne lider lidt når det går op af bakke...

Nå men racercyklen må stå for hovedparten af motionen stadigvæk - hvis bare vi får noget tørvejr og det ikke stormer en hel pelikan. Jeg kan sagtens motivere mig selv ud af døren og løbe i møgvejr, men ikke på cyklen... Så kalder lænestolen og en god bog meget højere ;-)
En god bog kan let forpurre motionsplanerne når vejret viser tænder....
 Når jeg ikke rigtig selv har gang i nogen løbeprojekter, så kan jeg heldigvis læse om nogen som har. Annette Fredskov er igang med et ambitiøst marathonprojekt som jeg nyder at læse om - se mere her

tirsdag den 14. august 2012

Overfaldet af kamphund? Nej men lille selskabshund!!

Dette indlæg har intet med løb at gøre, men det lysner forude for mit løb. Jeg er så småt igang igen :-)

Rigtig mange mennesker i Danmark er blevet kamphunde forskrækkede og uden at de aner ret meget om emnet. Medierne kører emnet helt op i en spids og udnævner snart sagt alle hunderacer til kamphunde. 

Nu vil jeg fortælle en episode som kunne have bragt min rolige familiehund på forsiderne som farlig. Jeg har en dejlig Berner Sennen på 4 år og 43 kg, så han er en pænt stor hund.
Min skønne Duplo
 Vi fik ham kastreret sidste år og da han var rimelig vågen efter bedøvelsen gik jeg en lille luftetur med ham. Han var stadig en smule groggy. Da jeg kommer forbi et grønt område kommer en arrig lille hund rendende hen til os ( 2 damer står og snakker inde på det grønne område - den ene er ejeren af den lille hund). Den lille hund gør arrigt og da den kommer hen til os hopper den op og bider min hund i siden, halsen osv. Den er fuldstændig kamplysten. Min stakkels stadig lidt bedøvede hund hopper lidt fra side til side for at komme væk, men han er jo i snor. Jeg prøver at skræmme det lille kræ væk, men uden held - jeg tager så fat i den og haps så sidder den i min ene arm, men fortrækker så heldigvis. Ejeren står fuldstændig passivt og ser til. Jeg var så lamslået at jeg ikke engang får givet ejeren en skideballe.... Men efterfølgende har jeg tænkt at hvis Duplo ikke havde været lidt omtumlet af bedøvelsen, så havde han jo nok forsvaret sig mod angrebet fra den lille hund. Dermed havde der været stor risiko for at vi var endt på forsiden af avisen som "Lille hund overfaldet af kamphund". Egentlig burde jeg vel også have anmeldt det lille kræ, men heldigvis slap vi jo med en flænge i armen og en forskrækket hund.

Alt for mange små hunde opdrages ikke af deres ejere fordi de gør jo ikke så stor skade, men de ejere er måske netop dem som råber højest når en stor hund vover at forsvare sig..... 

Jeg må til stadighed undre mig når folk med bæven i stemmen spørger om min Berner Sennen er en kamphund. Når jeg så svarer benægtende er de ved at kaste sig om halsen på ham - for så bider han jo ikke!! Tja sjovt nok er det hverken kamphunde eller de i Danmark forbudte hunderacer som står for de fleste eller alvorligste bid skader.







lørdag den 28. januar 2012

Og løb er så ikke aktuelt.

Jeg har ikke holdt ret meget motionspause, for det er faktisk gået fint med at spinne, smide lidt rundt med håndvægte og vægtstænger m.m, crosstrainer og så lidt zumba. Så må man da for pokker også kunne løbe ikk??

Prøvede en tur her midt på ugen, sådan stille og roligt. Løb 1 km, gå 100 meter osv til jeg havde været den lille rute på 5 km. Det gik faktisk ok - så optimismen var stor. 

Jeg fortsatte så min alternative træning og ville efterfølgende løbe en tur efter samme princip som sidst. Jeg kunne dog mærke min lægmuskel lidt, men tænkte den bare trængte til at blive varmet op. Men næ nej, den fortsatte med at brokke sig lidt og efter 2,5 km kunne jeg mærke at jeg var begyndt at kompensere og bruge modsatte ben til fremdriften - Det går jo ikke. Så jeg fik en super kold gåtur hjem - brr hvor man bare ikke kan holde varmen når man er klædt på til løb, men lige må gå 2,5 km.... Det tog lige lidt tid at blive ordentlig gennemvarm igen. 

Status er nu at jeg igen har en øm lægmuskel - og dermed har jeg indset at løb ikke bliver aktuelt den næste måneds tid ihvertfald. Jeg håber dog at jeg kan fortsætte med at træne alternativt i træningscenteret - for jeg bliver ikke til at være i nærheden af hvis jeg ikke kan brænde noget energi af ;-). 

En konsekvens af mit elendige ben er jo så desværre at Copenhagen marathon ikke bliver løbet af mig i år. Der er kun 16 uger til nu og jeg må jo nok indse at det ikke er muligt at blive i form til det samtidig med at jeg skal komme mig over en skade. Surt.

Så den næste tid bliver der ikke så meget løb at berette om på bloggen her...desværre.