søndag den 4. december 2011

Skal, skal ikke - SKAL

Sådan en udsigt giver ikke den stor lyst til at løbe...
Lørdag var det planen at ugens 3. løbetur skulle løbes. Men, men puh hvor det bare blæste og regnede. Det var ikke lysten der drev mig i løbetøjet denne dag. Nødruten er dog genindført. Ugens antal ture skal løbes, men det er ok at nøjes med nødruten på lige under 1 km. Så i tøjet kom jeg og afsted ud på nødruten - og som tilsigtet blev det jo til lidt mere :-). Da jeg kom over i grusgraven havde de rettet vejene af og det gjorde at nogle steder sank jeg godt ned i ca. 5-10 cm mudder - men jeg var våd og beskidt i forvejen, så det gjorde ikke så meget. Efter godt 5 km var jeg hjemme igen og glad for at jeg trods alt kom i skoene og ud på en lille tur. 
Det kniber lidt at få gjort nok ved løbet lige for tiden, så jeg er begyndt at spinne igen. Efter 2 års pause var det også en udsøgt fornøjelse at trampe godt i pedalerne til høj musik og svede tran i en time med en god instruktør. Det skal absolut gøres noget mere i den kommende tid - så er samvittigheden heller ikke så sort over de kun korte ture i løbeskoene.

lørdag den 26. november 2011

Ufrivilligt løbetur som "byttedyr"


Ugens 3. løbetur er i hus - dejligt. Det skønne vejr denne lørdag formiddag måtte udnyttes til en dejlig tur i løbeskoene. Afsted det gik gennem en lille skov i nærheden og så over landevejen og ind i den gamle grusgrav. Ved indgangen til grusgraven var der en bil med trailer på vej ind af stien, så kæden der plejer at være for indgangen var væk. Jeg løb 100 meter lige bag den roligt kørende bil, til den drejede fra og jeg fortsatte ned i grusgraven. Da jeg var midt i grusgraven kunne jeg høre skydning, så jeg tænkte at der nok var jagt på fårebakkerne. Men, men da jeg løb ud af grusgraven kunne jeg se at det bla. var her der var lukket pga. jagt. Så blev jeg ærlig talt lidt irriteret - der burde jo skiltes ved alle indgange til området. Samtidig var jeg dog lidt usikker på, om jeg havde overset skiltet. Nå ruten blev så lavet om til at gå langs landevejen retur, så jeg kunne checke om jeg havde overset et skilt. Skiltet sad nu lige så fint midt på den kæde som spærrer af for biler. Hmm altså var det væk da jeg løb ind efter den bil... Men føreren af bilen kunne jo godt lige have gjort opmærksom på at der var jagt - hvis han altså så mig? Det er jo ikke til at vide :-). 
Det er nu ikke første gang jeg løber i et område, hvor der er jagt. De er nemlig ikke altid så gode til at skilte ved alle indgange, men jeg har nu aldrig følt mig i fare af den grund - og mon ikke også, det er yderst sjældent at en jæger får skudt et andet menneske ved et uheld?  

onsdag den 23. november 2011

Når hjernen brænder sammen og kroppen forfalder

Yep sådan er det nemlig for mig lige for tiden. Jeg har skrevet eksamensopgave og pyh det trækker tænder ud. Bortset fra en dejlig uges ferie på Tenerife i sidste uge, hvor hjernen lige fik en pause og den slatne kondi fik vandret lidt i bjerge - så har det stået på læsning og skrivning fordelt jævnt over døgnet. Jeg er så dårlig til at koble fra i sådanne perioder - og selvom jeg ved at min løbetur giver gode tanker og fornyet energi, tja så prioriterer jeg det bare ikke højt nok. 

Nå nu er det skriftlige produkt sendt afsted, og der er endnu 2 uger til, det skal forsvares mundtligt, den tid den sorg... I går blev de støvede løbesko så fundet frem og støvet af. Ud i den skønne natur og bare nyde (selvom tungen hang lidt mere ud af halsen end den plejer). Det var den hårdeste 5 km jeg har løbet længe!! Men løbes skulle der, også op af bakkerne - og nu er det slut med den slendrian. Nu hedder det minimum 3 ture om ugen - basta! Hvor svært kan det være. Kroppen skal være i marathon form til maj, så det går ikke det her!

søndag den 23. oktober 2011

Pust støn - hvem har taget min langtursform

Sådan en søndag med smukt solskin den måtte jo byde på den længe udskudte langtur. Altså jeg er jo blevet så "doven" at en langtur er alt over 13 km, som faktisk er min længste tur i mange måneder (E-løbet)... Dagens tur har også været i farezonen pga. noget så simpelt som et myggestik!! En myg har sylet min lilletå, så den er svulmet i størrelse, som har medvirket til en nasty revne i leddet på undersiden - avs. Så jeg var noget spændt om jeg overhovedet kunne løbe.

De sidste ture jeg har løbet har føltes lidt tunge og uden energi, og sådan startede det også i dag samtidig med at min tå lige fortalte at den altså ikke var helt klar på at løbe. Jeg fik dog alligevel luntet op til toppen af fårebakkerne og nød den fabelagtige udsigt. Videre gik det ud mod Fruens plantage og min lilletå var vist nu bedøvet, den gjorde ihvertfald ikke ondt mere. Så fik jeg forvildet mig ind af en cykel- og gangsti på den anden side af jernbanen - fin sti i medvind og svagt nedad bakke. Så nåede jeg Næstved og var pludselig i tvivl om hvilken vej jeg skulle for at komme tilbage (altså ikke af samme vej, som jeg kom for det kunne jeg nok klare..). Nå et venligt ægtepar fik hjulpet mig til at finde ud af hvor jeg lige var henne, og så gik det fint med at finde vej igen. Der var mange mountainbikere og gående i det smukke bakkede område, som nød det skønne vejr lige som jeg. Nu nærmede jeg mig de 15 km og benene føltes godt brugte trods et absolut langsommeligt tempo - pyh... Det sidste stykke blev en kamp. Benene sagde stop og hjernen sagde fortsæt! Så det var en glad løber der kunne lunte på trætte ben ind ad indkørslen og give benene lov at slå ned i gåtempo. Pyha det er længe siden at en tur på bare 17 km har føltes så hård - jeg må vist ud på veje og stier i løbesko og søge efter min langtursform!! 


Løbemotivation: Det er der skrevet mange kloge ord om... Min motivation hænger bare lidt sammen med at min kære mand og jeg sammen har planlagt en pokkers masse løb og hygget os med at tage ud til dem. Nu har han være skadet sådan on and off i længere tid og i tirsdags faldt den endelige dom ved en kikkertundersøgelse. Løb er ikke smart med tilstanden af hans ene knæ, som ikke har nogen deciderede skader de kan reparere, men brusken er blød. Øv, øv. Så nu skal han til at finde en anden motionsform og jeg skal finde ud af hvordan jeg løbemotivere mig selv måske uden alle de mange motionsløb som vi ellers har plejet at tage til. Nå vi må se hvad tiden bringer....

mandag den 3. oktober 2011

En søndag i kajak ved Møns Klint

Jeg synes at dagene flyver afsted. Jeg får løbet noget - ikke meget, sniger mig lige over de 100 km hver måned. Egentlig har jeg også mange ting at berette om, men jeg når bare ikke videre end tanken...

Nu får i dog noget helt andet end løb, for jeg har endelig været en tur ude i kajakken efter at den ellers har ligget på land det meste af sommeren. Vordingborg ro- og kajakklub inviterede nemlig på tur til Møns Klint og så måtte vi jo afsted i det gode vejr. Vi mødtes i roklubben og fik morgenkaffe og kørte så afsted.

På vej til Møn - Dronning Alexandrines bro i smukt morgenlys
 Vi satte kajakkerne i vandet lige nær fyret og roede nordpå til klinten. Det var stille vejr og solskin, vi havde medvind på udturen. Min søn Martin sad forrest i toer kajakken og nød turen ude at ro - med sin far som motor bagved :-)
Min mand og søn gør sig klar til at komme i vandet

Her er jeg så i min gode havkajak med den smukke klint bagved

Det er utrolig flot at se klinten fra vandet

Mere Møns klint og flere kajakker i vandet
 Eftersom vi ikke har roet så meget i år holdt vi pause efter 7½ km og roede derefter retur igen.
Vi holdt pause før resten af gruppen efter 7½ km
Turen tilbage var en smule hårdere fordi vi nu havde modvind, men vi holdt en ok fart alligevel og nød turen i fulde drag. Der var mange mennesker på stranden ved klinten i det gode vejr og det er jo også først indenfor de sidste par dage at klinten igen er åbnet for besøg efter skredfare pga. de voldsomme regnmængder der er kommet i sommer. 


På søndag venter E-løbet, men det bliver løbet som træning. Jeg er ikke i form til at slå nogen rekorder og endelig går det ok med mit knæ - så jeg skal ikke risikere noget. Det vil være for ærgerligt i forhold til at jeg kun er i form til en lidt ringe tid alligevel. Men derfor kan man jo godt nyde stemningen til løbet :-).

søndag den 4. september 2011

DHL stafet - set med debutantens øjne

I fredags fik jeg oplevet min første DHL-stafet, og vejrguderne var os nådige. Stille vejr og sol. Jeg skulle løbe sammen med mine kollegaer fra Region Sjælland og vi ankom med bussen kl. 17.30. Så skulle det gå stærkt med at finde telt 47 og få samlet holdene, så første løber kunne blive klar til at løbe. Jeg skulle heldigvis først løbe som 2. løber og havde derfor lidt mere tid, hvilket var rart i det kaos af mennesker... 

Jeg smuttede over og fandt min startboks - jeg måtte dog spørge om vej først - kunne ikke lige overskue hvordan man fandt vej ind i midten til startboksene.. Hjælpsomme mennesker var der dog nok af :-). 

Vores første løber løb lige til den forkerte side og fik dermed noget tidtab, men hun fandt mig og jeg kunne løbe afsted. Jeg prøvede at holde tempoet nede omkring 5:30 pr. km, for det er vist kun der kondien rækker lige for tiden og jeg plejer at løbe alt for hurtigt i starten af en 5 km - og så gå død.... Jeg hader at løbe 5 km! Nå knæet lavede heldigvis ingen vrøvl. Som altid ved 5 km, synes jeg det var vildt hårdt at løbe, men jeg holdt nogenlunde farten. Dog tror jeg den var lidt lavere på de meget ujævne måtter inde på græsarealerne - men jeg sluttede i 27:20 og det er helt ok. Det var slemt at løbe inde blandt teltene for luften var tyk af grillos. 

Så lidt tørt tøj på nede i teltet og ud og heppe på de andre løbere - ret hyggeligt faktisk. Derefter nød vi lidt at spise med en god kold fadøl og en masse hyggesnak til bussen kørte hjemad kl. 22.30. Knæet har det stadig godt, nu er det kun regnvejret der måske afholder mig fra at komme ud og løbe en tur i dag.....

onsdag den 31. august 2011

Bakker, knæ og ferie ;-)

Nu hvor vi er flyttet er jeg begyndt at løbe mere i bakker og det skal man jo som bekendt passe på med, når man ikke er så vant til det... Jeg mærkede noget ømhed i højre knæ i sidste uge og det har resulteret i at jeg har aflastet rigtig meget, især når det går op af bakke. Så har jeg lavet et lille vrid i v. knæ og pludselig gjorde det pokkers ondt. Øv øv og farvel til "Esrum sø rundt" i søndags. Surt. Mandag prøvede jeg så at løbe en lille tur, men måtte ned og gå et par gange på de små 5 km, knæet var ikke godt. I dag har jeg så igen været afsted på 5 km og det gik faktisk ok. Så nu vover jeg mig så alligevel afsted til DHL stafet på fredag sammen med nogle kollegaer. Jeg har aldrig været til DHL før, så jeg glæder mig! Bare knæet så holder...


Nå men nu til lidt andet. I sommer var vi på ferie i Neukirchen i Østrig for 3. gang. Det er et skønt sted med masser af muligheder for at udfordre sig selv. En aktivitet vi hvert år må prøve er "Mega Flying fox" hvor vi i klatresele "flyver" over en 160 meter kløft med en fantastisk udsigt ned i dalen. Her kommer et par billeder.
Min søsters pige Camilla skal prøve for første gang. Spændt og lidt nervøs.

Vores 4 dejlige unger efter 1 tur, nu venter kun turen tilbage igen.

Min yngste søn Martin på vej retur over kløften

Morgenudsigt fra vores dejlige hytte
Så kommer lige en smule reklame for det skønne område. Vi lejer de gode 8 personers hytter her og hvis i kan lide aktiviteter som får adrenalinen til at pumpe i kroppen så er de her fantastiske. Næste år overvejer vi at prøve megaschaukeln - hvis vi tør...