Bogen foregår i 60´ernes Mississippi. Ku Klux Klan spreder
skræk og rædsel blandt den sorte del af befolkningen. Raceloven er lige ændret
og nu er adskillelsen af hvide og sorte ikke længere lovlig. Men dermed er
holdninger og handlinger ikke ændret og det er farligt at være sort, især hvis
man ikke ”kender sin plads”. De velstående hvide kvinder har stadig typisk
sorte tjenestepiger, og har også en forståelse af at tjenestepigerne qua deres
farve er laverestående individer.
Den unge miss Skeeter har afsluttet sin
universitetsuddannelse og drømmer om at skrive. Hun er selv vokset op med et
meget tæt forhold til en sort tjenestepige, som er forsvundet mens miss Skeeter
har været på universitetet og ingen vil fortælle hvad der er sket. Miss Skeeter
kommer til at samarbejde med den sorte tjenestepige Abileen om at skrive en bog
om hvordan det er at leve som sort kvinde i dagens Mississippi. Det må dog
foregå i yderste hemmelighed, da der ikke er nogen tvivl om at der vil være voldsomme
repressalier hvis deres forehavende bliver opdaget.
Niceville er en meget tankevækkende og rørende bog, så jeg
kan på det varmeste anbefale at læse den.
Vurdering: 4/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar