Socialhalvmarathon på Amager

Jeg har aldrig deltaget i et socialløb før og var lidt spændt på det. Jeg havde tilmeldt mig gruppen på 2 timer og 15 min, for jeg plejer at løbe på ca. 2 timer og tænkte at så var der lidt "overskud".

Tungen lige i munden Vibeke - der løbes og tages billeder ;-)

Gruppen løb dog noget hurtigere end jeg havde regnet med, fordi der var lange pauser ved depoterne og vi jo skulle været retur efter 2 timer og 15 min. Dermed løb vi med et tempo som tit var på ca. 5:30 pr. km og det var lidt hurtigt synes jeg... Nå jeg klarede det jo og jeg nød også turen som det meste af vejen var på god asfalt. Vi havde lige et enkelt " tæt på" uheld - pludselig i et sving ser jeg at løberne foran mig springer op i sneen inde i siden. Jeg når lige at tænke. Hvorfor gør de det?? Men springer også ind i sneen. Så ser jeg en stor skraldebil komme glidende mod os ved siden af en sort personbil. De to knalder sammen og heldigvis var der ingen løbere som blev ramt. Personbilen blev bulet i siden men ingen personskade, så det var jo godt. Jeg nåede ikke at blive egentlig rystet, for jeg var jo i sikkerhed inde i den høje sne før jeg opdagede hvad der foregik, men puha hvor kan tingene hurtigt gå galt. Gennem Amager Strandpark var der meget glat, men det gik stille og roligt. Depoterne undervejs var velforsynede med kage, slik, varm kakao, the, sodavand m.m. - skønt med lidt varmt at drikke faktisk. Tilbage ved start var der medaljer og diplom. Så holdt Lene Espersen en tale og vi fik kransekage og champagne - det var ret hyggeligt! Alt i alt et fint arrangement. Min eneste klage er at pauserne ved depoterne er for lange når det er så koldt (og vi var jo endda heldige at der overhovedet ingen vind var). Jeg begyndte ihvertfald at fryse ved hver pause, og frøs den første km når vi løb igen - men sådan er vi jo nok så forskellige og et godt arrangement er det absolut!

Her er jeg på det isede underlag i Amager strandpark

Status på mit løbeår:
Motivationen har været høj hele året, men foråret bød på en skade som satte en stopper for min marathonplan (Kbh). Jeg kom dog stille og roligt i gang og efter sommerferien startede jeg samarbejde med Kjetil som nu laver løbeprogram til mig. Det har jeg været rigtig glad for, det er utrolig varieret træning og dermed synes jeg også det er sjovt. Så det lykkedes at holde mig skadesfri i efteråret og blive klar til at løbe marathon! Jeg fik så løbet mit første marathon i november – det er jeg superglad for. Året slutter med i alt 1875 km i løbeskoene, hvilket er min rekord. Jeg havde mål om at der alle måneder skulle løbes mindst 100 km, men min skade satte en stopper for den plan i 2 af sommermånederne. Jeg er dog fint tilfreds med forløbet af mit løbeår som helhed. Spændende hvad næste år vil bringe af løbeoplevelser.

Rigtig godt nytår til jer alle