lørdag den 9. februar 2013

Lars Kepler: Hypnotisøren

Det er altid spændende at give sig i kast med en bog som er lovprist verden over, men samtidig gør det jo også at mine forventninger er ret så høje.  Men først til handlingen.
En familie er på det nærmeste udslettet. Faderen er bestialsk myrdet i omklædningsrummet på et fodboldstadion, hvor han har dømt en fodboldkamp. I familiens hjem er moderen og familiens yngste pige også dræbt på bestialsk vis. Storebroren er hårdt såret af utallige knivstik og er nu indlagt på Karolinska Sygehus. Frygten går nu på at finde storesøsteren, for måske er morderen også efter hende?
Kriminalkommisær Joona Lina overtaler derfor læge Erik Maria Bark til at hypnotisere den hårdt sårede storebror i håbet om at finde ud af hvor storesøsteren befinder sig, så de kan redde hende. Erik Maria Bark har ellers på grund af forskellige omstændigheder for 10 år siden lovet sig selv aldrig igen at hypnotisere igen. Han overtales dog og det sætter gang i en række af skræmmende begivenheder.

Jeg undrede mig en del over forfatternes opbygning af bogen. Der begås nogle bestialske drab og ret hurtigt går bogen over og handler om en efterforskning hvor morderen ret hurtigt udelukkes som gerningsmand. Så den største del af bogen omhandler efterforskningen af en kidnapning og til sidst knyttes tingene så en smule sammen – men slet ikke nok til at kunne retfærdiggøre springet fra mordefterforskningen til kidnapningen. Midt i bogen er der også over 100 sider som går 10 år tilbage så man finder ud af hvorfor Erik Maria Bark holdt op med at hypnotisere, men jeg synes meget af bogen kører i tomgang. Bevares det er en ok bog, jeg kan sagtens leve mig ind i handlingen og hovedpersonerne er vedkommende og spændende men det er sørme ikke en rigtig krimi. Jeg tror egentlig bogen havde været bedre hvis de bestialske drab var skåret ud og romanen havde omhandlet kidnapningen og tilbageblikket i hypnotisørens liv. Som krimi vil bogen kun få 2 stjerner – men retfærdigvis skal siges at jeg nød at læse bogen, den er bare slet ikke hvad den lover. Det undrer mig meget at denne bog har fået den omtale og medieopmærksomhed som den har, jeg kan nævne mange bøger og ikke mindst krimier som er væsentlig bedre.

Vurdering: 2/5

mandag den 4. februar 2013

Tess Gerritsen: Last to die


For 2 år siden blev 3 familier næsten udslettet, kun et barn fra hver familie overlevede. Nu sker det igen! De plejefamilier som børnene bor hos udsættes for voldsomme mord, og eneste overlevende er igen det samme barn. Politiet i Boston har kun kendskab til den ene sag, og der går lidt tid før drabskommisær Jane Rizzoli finder ud af at der er 2 andre steder i landet som har lignende sager som den de selv efterforsker. Jane kan dog ikke umiddelbart finde nogen sammenhæng mellem de tre, men undrer sig over at de 3 overlevende børn nu er endt på samme kostskole et afsides sted i Maine. Janes kollega retsmedicineren Maura er lige nu på besøg hos en stor dreng hun kender på samme skole i Maine. Da de begynder at grave i sagen for at finde ligheder mellem børnene, begynder der at ske mærkelige ting.


Bogen starter med de nye angreb på børnenes plejefamilier, så handlingen tager hurtigt fart. Undervejs i bogen går spændingen lidt på standby, der bliver en del beskrivende kapitler dels fra skolen og dels fra Janes privatliv. Men jeg skal love for at spændingen tager fart til slut i bogen. Lige på et tidspunkt tænker jeg at nu har jeg styr på forløbet, men forfatteren overrasker gang på gang. En rigtig skøn krimi! Der er skrevet flere krimier om Jane Rizzoli og Maura Isles, hvor dette er en af de nyere. Desværre er ingen af Tess Gerritsens bøger oversat til dansk endnu – men jeg skal absolut have fat i flere af hendes krimier alligevel.


Vurdering: 4/5

lørdag den 2. februar 2013

Line Holm Nielsen: Kuppet


Kuppet er en fortælling om Danmarkshistoriens største kup. I 2008 blev Dansk Værdi Håndtering røvet for ca. 60 millioner, nogle af de skyldige er fanget og dømt, men kun en meget lille del af pengene er fundet. Bogen er spændende. Den er skrevet sådan lidt krimi-agtigt fra planlægningsfasen, udførelsen af kuppet, opklaringen og retssagen og historien ses fra flere sider. Både vidner, politi og røvere bliver fulgt i de forskellige faser af røveriet. Bogen er illustreret med en del fotos fra retssagen, så man hele tiden bliver mindet om at det faktisk er en virkelig sag man læser om. 


Det var ikke en bog jeg havde hørt om, men den var nævnt i en nyhedsmail jeg modtog og kostede kun 20 kr. som e-bog. Jeg er glad for at jeg benyttede tilbuddet, for det er en interessant kort bog. Jeg kan godt huske sagen fra medierne, men har nu fået en helt anden baggrundsviden om det store kup. 


Vurdering: 3/5

tirsdag den 29. januar 2013

Dawn Annandale: Kald mig Elizabeth


Dawn Annandale har haft en lidt omtumlet tilværelse, men nu er det lykkedes hende at få et stabilt familieliv med 6 børn, mand og godt arbejde. Problemet er bare at regningerne hober sig mere og mere op på trods af at hun arbejder fuld tid som advokatsekretær. Siden de har købt deres drømmehus er renterne nemlig steget til over det dobbelte. Dawn er rædselsslagen ved tanken om økonomisk ruin og at hendes børn dermed bliver revet op med rode fra deres trygge tilværelse. Da fogeden banker på bliver Dawn desperat og søger med lys og lygte efter en økonomisk udvej. Løsningen finder Dawn i en avis hvor der søges ”tiltrækkende piger til escort-arbejde, tjen op til 300 pund pr. nat”. Dawn kaster sig nu ud i et job som prostitueret og efter kort tid siger hun sit faste job op for at arbejde som escortpige 6 nætter om ugen. Dawn indleder dermed et dobbelt liv, kun ganske få af hendes venner ved hvad hun virkeligt laver når hun er afsted på job….


Bogen er skrevet utroligt ærligt, både hvad angår hendes professionelle virke og ikke mindst hendes privatliv. Dawn beskriver også de følelsesmæssige konsekvenser som hun oplever af arbejdet som prostitueret og nogle uventede konsekvenser fra kunder og bekendte. Desuden beskriver Dawn nogle overgreb som aldrig bliver politianmeldt fordi man som prostitueret jo anses for ”selv at være uden om det” og derfor bliver lidt retsløs i nogle situationer. 


Vurdering: 3/5

mandag den 28. januar 2013

Jussi Adler-Olsen: Marco effekten



Generelt elsker jeg krimier af Jussi Adler-Olsen, jeg har dog kun læst dem som er i serien med Afdeling Q. Det var også med store forventninger at jeg gik i gang med Marco effekten. Den unge Marco befinder sig illegalt i Danmark og tjener en forbrydergruppe ledet af hans farbror Zola. Marco er bare led og ked af at stjæle og bedrage i hverdagen og nyder sine fristunder på de lokale biblioteker, hvor han suger almen viden til sig. Marco drømmer om mulighed for at uddanne sig og få et helt almindeligt liv. En dag får Marco nok af Zolas brutale styrring af gruppen og stikker derfor af. Mens han gemmer sig for Zola og hans håndlangere ”snubler” han over et lig, som Zola har gemt af vejen. Der indledes nu en ren heksejagt på Marco af Zolas håndlangere, da de er bange for at han vil sladre om gruppens aktiviteter. Zola er involveret i en svindelsag som trækker tråde vidt omkring lige fra en bank, et ministerium og til udlandet, derfor involveres også flere i jagten på Marco. 


Afdeling Q bliver tilfældigt involveret i sagen pga. en gammel forsvindingssag, og prøver nu at finde hoved og hale i den spegede sag. De støder også på Marco flere gange, men han når også at stikke af fra politiet.

Krimien er absolut spændende, men i mine øjne trækker det lidt ned at Marco nærmest har en overnaturlig evne til at klare sig og slippe fra sine forfølgere. Det virker meget urealistisk og irriterede mig lidt undervejs. Når man dog ser bort fra det, så er bogen absolut spændende og velskrevet. Beskrivelsen af de 3 faste personer i afdeling Q er uovertruffen – det er en fornøjelse at læse om deres samspil,  humor og komme lidt mere ind på livet af dem. Jeg glæder mig til den næste krimi om Afdeling Q, men kunne jo give mig i kast med de andre krimier som Jussi har skrevet – mens jeg venter ;-)


Vurdering: 4/5

torsdag den 17. januar 2013

At vælge den næste bog



Jeg undrer mig til stadighed over at jeg er så vægelsindet, når det kommer til bøger. Jeg kan have en plan om at læse en bog for 5 min senere at give mig i kast med en helt anden. Billedet viser dem jeg lige nu har givet mig i kast med eller er meget tæt på at gå igang med - men det kan meget hurtigt ændre sig. Jeg har også næsten altid gang i flere bøger samtidig, for næsten alle bøger fortjener en eftertænksomheds pause - nogle for lige at "fordøje" indtryk, andre for at trække nydelsen og ikke blive for hurtigt færdig og krimier for at gennemtænke plottet og trække spændingen. Lige nu er det Marco-effekten som jeg går og kigger på og endnu ikke har læst noget af - når først jeg begynder, så går det alt for hurtigt... Men forventningens glæde er ikke så ringe :-)