Nå men der må stadig noget motion ved siden af løbet, og i går fik min søster og jeg så endelig tid til en tur af "Fodsporet". Den gamle jernbane mellem Næstved og Slagelse som er indviet som asfalteret natursti sidste efterår. Vi havde en ret god modvind mod Slagelse og måtte vende et stykke udenfor byen, da vi mødte nedenstående skilt om vejarbejde og omkørsel. Vi blæste næsten hjem igen og sluttede med lidt over 60 km ialt. Dejlig tur.
fredag den 7. september 2012
Sniger mig ind på løberlivet igen :-)
Ganske langsomt går det fremad med mit løb - nu nærmer hver tur sig 5 km. Jeg veksler dog stadig mellem at gå og løbe. Benene har det ok, de brokker sig lidt indimellem men det er kun kortvarigt.
Nå men der må stadig noget motion ved siden af løbet, og i går fik min søster og jeg så endelig tid til en tur af "Fodsporet". Den gamle jernbane mellem Næstved og Slagelse som er indviet som asfalteret natursti sidste efterår. Vi havde en ret god modvind mod Slagelse og måtte vende et stykke udenfor byen, da vi mødte nedenstående skilt om vejarbejde og omkørsel. Vi blæste næsten hjem igen og sluttede med lidt over 60 km ialt. Dejlig tur.

Nå men der må stadig noget motion ved siden af løbet, og i går fik min søster og jeg så endelig tid til en tur af "Fodsporet". Den gamle jernbane mellem Næstved og Slagelse som er indviet som asfalteret natursti sidste efterår. Vi havde en ret god modvind mod Slagelse og måtte vende et stykke udenfor byen, da vi mødte nedenstående skilt om vejarbejde og omkørsel. Vi blæste næsten hjem igen og sluttede med lidt over 60 km ialt. Dejlig tur.
fredag den 24. august 2012
Langsomt fremad som "løber"
Lige så stille går det fremad med at løbe - eller løbe? Tja, løbe og gå. Jeg er startet op med at løbe 1 min og gå 1 min på distancer fra 2 til 5 km. Ikke meget men det smager da lidt af løb. I dag prøvede jeg så at udvide løbeperioderne til 1½ min, stadig med 1 min gang imellem. Langsomt, men også helt uden ubehag i de gamle led ;-) - kun lungerne lider lidt når det går op af bakke...
Nå men racercyklen må stå for hovedparten af motionen stadigvæk - hvis bare vi får noget tørvejr og det ikke stormer en hel pelikan. Jeg kan sagtens motivere mig selv ud af døren og løbe i møgvejr, men ikke på cyklen... Så kalder lænestolen og en god bog meget højere ;-)
Når jeg ikke rigtig selv har gang i nogen løbeprojekter, så kan jeg heldigvis læse om nogen som har. Annette Fredskov er igang med et ambitiøst marathonprojekt som jeg nyder at læse om - se mere her
Nå men racercyklen må stå for hovedparten af motionen stadigvæk - hvis bare vi får noget tørvejr og det ikke stormer en hel pelikan. Jeg kan sagtens motivere mig selv ud af døren og løbe i møgvejr, men ikke på cyklen... Så kalder lænestolen og en god bog meget højere ;-)
![]() |
| En god bog kan let forpurre motionsplanerne når vejret viser tænder.... |
tirsdag den 14. august 2012
Overfaldet af kamphund? Nej men lille selskabshund!!
Dette indlæg har intet med løb at gøre, men det lysner forude for mit løb. Jeg er så småt igang igen :-)
Rigtig mange mennesker i Danmark er blevet kamphunde forskrækkede og uden at de aner ret meget om emnet. Medierne kører emnet helt op i en spids og udnævner snart sagt alle hunderacer til kamphunde.
Nu vil jeg fortælle en episode som kunne have bragt min rolige familiehund på forsiderne som farlig. Jeg har en dejlig Berner Sennen på 4 år og 43 kg, så han er en pænt stor hund.
Vi fik ham kastreret sidste år og da han var rimelig vågen efter bedøvelsen gik jeg en lille luftetur med ham. Han var stadig en smule groggy. Da jeg kommer forbi et grønt område kommer en arrig lille hund rendende hen til os ( 2 damer står og snakker inde på det grønne område - den ene er ejeren af den lille hund). Den lille hund gør arrigt og da den kommer hen til os hopper den op og bider min hund i siden, halsen osv. Den er fuldstændig kamplysten. Min stakkels stadig lidt bedøvede hund hopper lidt fra side til side for at komme væk, men han er jo i snor. Jeg prøver at skræmme det lille kræ væk, men uden held - jeg tager så fat i den og haps så sidder den i min ene arm, men fortrækker så heldigvis. Ejeren står fuldstændig passivt og ser til. Jeg var så lamslået at jeg ikke engang får givet ejeren en skideballe.... Men efterfølgende har jeg tænkt at hvis Duplo ikke havde været lidt omtumlet af bedøvelsen, så havde han jo nok forsvaret sig mod angrebet fra den lille hund. Dermed havde der været stor risiko for at vi var endt på forsiden af avisen som "Lille hund overfaldet af kamphund". Egentlig burde jeg vel også have anmeldt det lille kræ, men heldigvis slap vi jo med en flænge i armen og en forskrækket hund.
Alt for mange små hunde opdrages ikke af deres ejere fordi de gør jo ikke så stor skade, men de ejere er måske netop dem som råber højest når en stor hund vover at forsvare sig.....
Jeg må til stadighed undre mig når folk med bæven i stemmen spørger om min Berner Sennen er en kamphund. Når jeg så svarer benægtende er de ved at kaste sig om halsen på ham - for så bider han jo ikke!! Tja sjovt nok er det hverken kamphunde eller de i Danmark forbudte hunderacer som står for de fleste eller alvorligste bid skader.
Rigtig mange mennesker i Danmark er blevet kamphunde forskrækkede og uden at de aner ret meget om emnet. Medierne kører emnet helt op i en spids og udnævner snart sagt alle hunderacer til kamphunde.
Nu vil jeg fortælle en episode som kunne have bragt min rolige familiehund på forsiderne som farlig. Jeg har en dejlig Berner Sennen på 4 år og 43 kg, så han er en pænt stor hund.
| Min skønne Duplo |
Alt for mange små hunde opdrages ikke af deres ejere fordi de gør jo ikke så stor skade, men de ejere er måske netop dem som råber højest når en stor hund vover at forsvare sig.....
Jeg må til stadighed undre mig når folk med bæven i stemmen spørger om min Berner Sennen er en kamphund. Når jeg så svarer benægtende er de ved at kaste sig om halsen på ham - for så bider han jo ikke!! Tja sjovt nok er det hverken kamphunde eller de i Danmark forbudte hunderacer som står for de fleste eller alvorligste bid skader.
lørdag den 28. januar 2012
Og løb er så ikke aktuelt.
Jeg har ikke holdt ret meget motionspause, for det er faktisk gået fint med at spinne, smide lidt rundt med håndvægte og vægtstænger m.m, crosstrainer og så lidt zumba. Så må man da for pokker også kunne løbe ikk??
Prøvede en tur her midt på ugen, sådan stille og roligt. Løb 1 km, gå 100 meter osv til jeg havde været den lille rute på 5 km. Det gik faktisk ok - så optimismen var stor.
Jeg fortsatte så min alternative træning og ville efterfølgende løbe en tur efter samme princip som sidst. Jeg kunne dog mærke min lægmuskel lidt, men tænkte den bare trængte til at blive varmet op. Men næ nej, den fortsatte med at brokke sig lidt og efter 2,5 km kunne jeg mærke at jeg var begyndt at kompensere og bruge modsatte ben til fremdriften - Det går jo ikke. Så jeg fik en super kold gåtur hjem - brr hvor man bare ikke kan holde varmen når man er klædt på til løb, men lige må gå 2,5 km.... Det tog lige lidt tid at blive ordentlig gennemvarm igen.
Status er nu at jeg igen har en øm lægmuskel - og dermed har jeg indset at løb ikke bliver aktuelt den næste måneds tid ihvertfald. Jeg håber dog at jeg kan fortsætte med at træne alternativt i træningscenteret - for jeg bliver ikke til at være i nærheden af hvis jeg ikke kan brænde noget energi af ;-).
En konsekvens af mit elendige ben er jo så desværre at Copenhagen marathon ikke bliver løbet af mig i år. Der er kun 16 uger til nu og jeg må jo nok indse at det ikke er muligt at blive i form til det samtidig med at jeg skal komme mig over en skade. Surt.
Så den næste tid bliver der ikke så meget løb at berette om på bloggen her...desværre.
Prøvede en tur her midt på ugen, sådan stille og roligt. Løb 1 km, gå 100 meter osv til jeg havde været den lille rute på 5 km. Det gik faktisk ok - så optimismen var stor.
Jeg fortsatte så min alternative træning og ville efterfølgende løbe en tur efter samme princip som sidst. Jeg kunne dog mærke min lægmuskel lidt, men tænkte den bare trængte til at blive varmet op. Men næ nej, den fortsatte med at brokke sig lidt og efter 2,5 km kunne jeg mærke at jeg var begyndt at kompensere og bruge modsatte ben til fremdriften - Det går jo ikke. Så jeg fik en super kold gåtur hjem - brr hvor man bare ikke kan holde varmen når man er klædt på til løb, men lige må gå 2,5 km.... Det tog lige lidt tid at blive ordentlig gennemvarm igen.
Status er nu at jeg igen har en øm lægmuskel - og dermed har jeg indset at løb ikke bliver aktuelt den næste måneds tid ihvertfald. Jeg håber dog at jeg kan fortsætte med at træne alternativt i træningscenteret - for jeg bliver ikke til at være i nærheden af hvis jeg ikke kan brænde noget energi af ;-).
En konsekvens af mit elendige ben er jo så desværre at Copenhagen marathon ikke bliver løbet af mig i år. Der er kun 16 uger til nu og jeg må jo nok indse at det ikke er muligt at blive i form til det samtidig med at jeg skal komme mig over en skade. Surt.
Så den næste tid bliver der ikke så meget løb at berette om på bloggen her...desværre.
onsdag den 18. januar 2012
Uheldsdag!
Mandag - en udskældt dag af mange, en ny uge truer ;-), og tja for mig og min søster blev det så en uheldsdag.
Jeg havde fridag og havde planlagt at deltage i et "stram op" hold i Fitness World. I "min" by er der 2 centre og dette blev dagen hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at besøge det andet center. Jeg kunne ikke lige finde rundt i centeret, men fik hægtet mig på en sød kvinde som skulle deltage på samme hold som jeg. Instruktøren lukker os ind og jeg finder en plads i midten og får fundet de forskellige remedier som vi skal bruge. Der er tempo på lige fra starten og bare knap 10 min inde sker uheldet. En smerte i min højre læg lammer lige musklen - jeg stopper op, strækker musklen ud og prøver ganske langsomt at komme tilbage til de rigtige øvelser. Det går bare slet ikke, musklen er krampet sammen og jeg kan godt mærke at det nok ikke er godt at fortsætte. Mens jeg har "pauset" har instruktøren flere gange sendt blikke i min retning og opfordret til at give sig selv fuldt ud. Musikken er høj og instruktøren hepper godt på i sin mikrofon mens hun går rundt mellem deltagerne.
Jeg tænker: kunne man da bare være usynlig og lige smutte ud ;-). Nå jeg tager nogle af mine remedier og "lister" afsted for at lægge dem på plads. Instruktøren ser straks mit forsøg på at trække mig og siger at hvis jeg ikke vil deltage kan jeg bare lade tingene ligge og gå. Jeg pipper lidt beklemt at jeg havde fået en fibersprængning i læggen og derfor var nødt til at gå - og skynder mig så ud derfra. Fuck det var ubehageligt og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Det er jo ganske logisk at stoppe når man pådrager sig en skade og egentlig synes jeg ikke instruktøren overskred nogle grænser, men hvorfor følte jeg så at det var så ubehageligt? I don´t know.... Møgærgerlig over at få en skade kunne jeg så humpe ned af trappen og hjem og sidde med ispose på og benet oppe. Sikke en debut i "nyt" center. Heldigvis går det meget bedre med benet allerede og jeg kan bevæge mig rundt uden smerter igen. Dagen i dag har budt på ½ time på crosstrainer og det uden problemer - så forhåbentlig er jeg afsted for fuld speed igen om nogle dage.
Mandag var også en uheldsdag for min søster, som fik vandproblemer på flere måder. Mon fredag den 13. blev forsinket hernede hos os?
Nå marathon i Kbh nærmer sig snart med hastige skridt, så benene skal snart være i form til mere systematisk løbetræning end de sidste mange måneder, for ellers kan jeg godt skyde en hvid pil efter det mål :-(
fredag den 30. december 2011
Et nyt år venter forude
Så nærmer 2012 sig og forhåbentlig bliver det med masser af gode oplevelser både i og udenfor løbeskoene. 2011 blev et udemærket løbeår for mig. Jeg fik gennemført min 2. marathon og sat en PR som jeg er ganske tilfreds med. På 10 km blev det også til PR og jeg har løbet ca. 1700 km ialt. Ganske pænt for mig og dette til trods for et par sløve løbemåneder her sidst på året.
Spændende hvilke løbeoplevelser der venter i det nye år, men jeg håber at deltagelse i Cph marathon bliver en af dem :-).
Det jeg vil huske 2011 mest for er dog nok at det blev året hvor vi uventet måtte flytte pga. ekspropriation. Vi er dog faldet rigtig godt til i vores nye hus og er generelt glade for at være hvor vi er nu, men det kostede nogle drøje måneder i uvished på flere måder - absolut ubehageligt og meget stressfyldt.
Når jeg nu satser på marathon i foråret, så skal der jo igen løbes nogle km. Her møder jeg flere udfordringer - jeg er blevet superglad for at motionere i fitnesscenteret - og nej ikke på løbebåndet. Men på spinningcyklen og på holdene med både dans, puls og styrketræning. Og når først jeg har brugt et par timer i centeret, så er der ikke så meget energi tilbage til løbeskoene. Det må jeg jo have planlagt mig ud af, for løbes skal der. Mørket er heller ikke min favorit og jeg er nærmest så stæreblind i mørke, at jeg kan falde over mine egne fødder når jeg bevæger mig udendørs i løb efter tusmørket har lagt sig over det ganske land. Her er planen klar!
Sådan en pandelampe her Petzl tikka 2 xp - forholdsvis lille og fiks men lyse kan den sandelig! Og den har en dims som spreder lyset, så den oplyser et større område og ikke kun i "kegleform". Jeg glæder mig til at få prøvet den af i løb. Jeg håber den lyser nok til at jeg kan løbe ude i terræn og ikke kun på asfaltveje, men nu må vi se.
Nå men der går lige et par dage inden jeg vover mig ud i løbesko - jeg har nemlig fået betændelse i min storetå og efter 2 timers træning i centeret i formiddag så dunkede den noget så forfærdeligt (dumt bøv - I know..). Nu er jeg så på penicillin og mon ikke det hjælper i løbet af et par dage så jeg kan løbe igen?
Til sidst vil jeg bare sige:
Godt nytår
til jer som læser med :-)
torsdag den 22. december 2011
Når 10 km er en sejr
| 10 km = en sejr |
I denne juletid skal der motion til - og det er heller ikke noget problem. Jeg spinner en del og styrketræner også på hold. Men løbet.... det halter lidt. Derfor var det også skønt den anden dag, da jeg med overskud løb en tur på 10 km!! Det er bare super længe siden at jeg har løbet så langt, så måske det nu lysner lidt forude sammen med at de lysere dage er på vej?
På løbeturen var jeg kommet afsted i mine gamle løbesko, som egentlig skulle være sat på pension. Sjovt nok har jeg altid lidt svært ved at "sige farvel" til et par løbesko når de er slidte. Lige netop disse sko "bar mig" gennem min første marathon - og mange af træningsturene op til. Mine skinneben kunne dog godt mærke at de sko ikke bør benyttes til løb mere og mon ikke det blev sidste løbetur de var med på? Det tror jeg :-)...måske nok....
Abonner på:
Opslag (Atom)



