Dan Brown: Inferno

Robert Langdon vågner op på et hospital uden at ane hvad der er sket eller hvor han overhovedet befinder sig. Alt hvad der er sket de sidste par dage er fuldstændig forsvundet fra hans bevidsthed. Lægen Sienna Brooks fortæller ham hvad de ved, nemlig at han er kommet ind med et overfladisk skudsår i hovedet. Inden Langdon kommer rigtig til hægterne trænger en kvinde ind på hospitalet og skyder en læge som vil forhindre hende i at komme ind til Langdon. Sienna Brooks flygter snarrådigt sammen med Langdon, men det viser sig at de har nogle meget magtfulde forfølgere og hvem kan man overhovedet stole på.

Denne bog er jo en "must-read" for de fleste krimifans, den er ihvertfald dygtigt markedsført og kørt op til at være helt fantastisk. Jeg må også sige at hvis man kan leve med de ret ensidige karakterer, så kan bogen fra start ikke være meget bedre. Der startes med et tempo i den helt høje ende, og krydret med den totale uvidenhed som Langdon i kraft af sit hukommelsestab befinder sig i, så er det spænding på højt niveau. Det stiller bare høje krav til fortsættelsen, og her synes jeg Dan Brown dumper fælt. Læseren får endeløse Dante gentagelser faktisk bogen igennem, endeløse kunst og bygningsbeskrivelser - fint nok når det flettes ind i handlingen - men her tager det periodevis alt for meget overhånd. Plottet er egentlig ret godt udtænkt, men slutningen synes jeg bare slet ikke holder - der er ligesom lagt op til noget helt andet!

Umiddelbart lander min vurdering på mellem 2 og 3 stjerner, men fordi jeg nu nyder gensynet med Langdon og synes starten var fantastisk, så ender jeg på 3.

Vurdering: 3/5