Bogen handler om Celie og hendes søster Nettie. De bor i
Sydstaterne imellem de to verdenskrige. Celie er blevet voldtaget flere gange
af den mand hun kalder hendes far. Disse voldtægter har resulteret i to børn
som er taget fra Celie kort efter fødslen. Celie bliver giftet bort til Albert
som mangler en til at passe sine børn og passe hus. Albert ville egentlig have
haft Nettie, men hun nægter. Nettie stikker af hjemmefra og Celie begynder sin
trøsteløse tilværelse som Alberts kone. Hverdagen byder på hårdt arbejde og
tæsk. Albert elsker egentlig Shug Avery, en populær sangerinde, som pludselig
dukker op og skal bo hos dem. Celie fatter kærlighed for Shug og de to kvinder
får et meget varmt forhold til hinanden. Bogen er skrevet i en slags brevform
eller dagbogsform. Først skriver Celie til Gud, men senere bliver brevene til
hendes søster Nettie som hun savner og ikke ved hvor befinder sig. Nettie
skriver også breve til Celie, som fortæller historien om hendes liv.
Jeg havde hørt så meget positivt om denne bog inden jeg gik i
gang med den. Og jeg må sige at jeg blev meget skuffet. Fortællingen er såmænd
meget god og gribende, men formen er bare ikke troværdig. Celies breve/dagbog
som fylder langt det meste af bogen er skrevet meget objektivt som oplevet af
en tilskuer til hendes liv, næsten helt blottet for følelser – slet ikke en
skrivemåde som er troværdig som dagbog eller breve til en elsket søster.
Samtidig er det heller ikke særlig gribende for læseren. Netties breve har dog
en anden form med følelser og refleksioner over det som hun oplever og der
kunne jeg som læser også meget bedre leve mig ind i hendes oplevelser, og det
trækker heldigvis noget op. Bogen må alligevel som helhed nøjes med skuffende 2
stjerner…
Vurdering: 2/5 
Jeg havde det helt anderledes med bogen, så snart jeg vænnedes til skrivestilen, blev jeg helt grebet, og syntes at den var meget stærk.
SvarSletEllers en fin blog du har, jeg er gået igang med Sagaen om Isfolket, og nyder at læse dine anmeldelser, tror vi er meget enige omkring de bøger.
Ja det var jo også det jeg havde læst fra mange andre, men sådan virkede den så absolut ikke på mig. Formen skurede alt for meget i mine ører og den i mine øjne utroværdige formidling ødelagde min oplevelse af bogen. Det sjove er jo bare at vi har så utrolig forskellige oplevelse trods læsning af samme bog - men smag og behag er jo heldigvis forskellige :-)
SvarSlet