lørdag den 10. december 2016

Jeanett Veronika Hindberg: PS. Trænger til flødeskum (og diller)



Da jeg i en periode læste nogle af Bitterfissen Bethanys blogindlæg og morede mig rimelig godt over nogle af indlæggene, tænkte jeg at denne bog kunne bruges som tidsfordriv når jeg kørte bil (lydbog fra e-reolen). Sproget var som forventet rimeligt simpelt og sommetider så det grænser til det irriterende. Måske der bare er forskel på at lytte til det og at læse det og måske filtrere noget af det. 
Handlingen er ret stillestående for ikke at sige næsten ikke eksisterende. Bogen kan vel nærmest beskrives som en dagbog fra en panik-alder kvinde der savner sin ungdom, hader sin krop som ældes hurtigere end hendes indre osv. Jeg havde forventet en bog jeg kunne grine af, men synes mest af alt at den var uinteressant. Den kører simpelthen bare for meget i tomgang i elendighed og selvmedlidenhed. Jeg manglede den skarphed og humor som var i de af Bitterfissen Bethanys blogindlæg jeg læste. 
Pyt bogen blev hørt fordi jeg ikke lige havde tid til at lede efter andet på e-reolen der var værd at bruge tid på - men jeg kaster mig ikke over flere bøger fra denne "forfatter".

Vurdering: 2/5 @@

fredag den 2. december 2016

Tess Gerritsen: Synderen


Dette er den 3. bog i krimi serien om kriminalassistent Jane Rizzoli. I denne bog er der sket overfald og drab på et par nonner i et kloster. Umiddelbart er der ikke noget motiv til overfaldet, for nonnerne lever ret isoleret og uden kontakt til verdenen udenfor klosteret. Da den unge nonnen Camille bliver opduceret gør retsmediciner Maura Isles en chokerende opdagelse. Kort efter dukker endnu et lig op som er lemlæstet til ukendelighed. Stille og roligt får Rizzoli og Isles skabt tråde af forbindelse mellem de to sager og især Isles rammes personligt af efterforskningens konsekvenser. Rizzoli har andre personlige "problemer" som fylder i hendes liv sideløbende med efterforskningen. 

Lige som de to forrige bøger i serien er handlingen til tider ret tempofyldt, dog synes jeg ikke bogen når helt samme spændingsniveau. Der er overraskelser præcis som der skal være i en god krimi og den er absolut værd at læse. Stille og roligt lærer man også Rizzoli og Isles lidt bedre at kende. Jeg synes det virker fint at der er disse gennemgående personer som man følger lidt privat sideløbende med den aktuelle sag. Dejligt at der er en del bøger endnu i denne serie, nu må man bare vente tålmodigt på at de oversættes til dansk. 

Vurdering: 4/5

1. dag som sygeplejestuderende

Lærebøger klar på reolen...

Vi skulle starte den 5. september med en introdag på UCSJ i Slagelse. Selvom vi først fik besked om optagelse den 30/7, så synes jeg alligevel tiden gik ret langsomt. Jeg ringede til skolen for at få mere info om hvornår seminarerne var placeret, men det var slet ikke på plads endnu. Jeg spurgte også ind til merit, det går automatisk var beskeden. Nå ro på - selvom det er svært når man har et arbejde der rykker for besked og man selv brænder for mere info. Samtidig var min sommerferie planlagt til de sidste 3 uger af september og vi ville egentlig gerne bestille rejse, hvis ikke det kolliderede med seminardatoerne. 

Endelig kom der login til læringsplatformen Fronter og så kunne tiden da bruges på at snuse lidt rundt der. Generelt synes jeg vi fik besked om diverse datoer ret sent, men besked fik vi da inden vi startede. Vi bestilte ferie i Grækenland, selvfølgelig et hotel med internetforbindelse, så jeg kunne passe mit studie. Jeg surfede nettet tyndt efter gode priser på studiebøger, vi fik nemlig en pænt lang liste med bøger der kan bruges på meget af studiet. Lærebøger er dyre!! Og vi er mange der shopper efter præcis de samme udgaver og titler på FB og andre steder med salg af brugte bøger. Det lykkedes mig at finde et par stykker til en god pris på facebook, men ellers købte jeg på plusbog og saxo efter hvor bøgerne var billigst. 

5. september mødes alle nye studerende af tutorer og man nærmest bæres frem til kantinen hvor der er fælles intro for alle nye studerende. Man følte sig virkelig velkommen! Desværre var resten af introdagen noget lort! Som e-læringsstuderende har man brug for at møde eget hold! Ikke at være blandet på kryds og tværs med andre nye sygeplejestuderende og pædagogstuderende - og så bruge dagen på hjernedøde lege til stor morskab for tutorerne. Ja lige her kunne jeg nok mærke alderen trykke, men jeg er langt fra den eneste med denne kritik. Vi havde lige en times tid med eget hold og en af vores undervisere og studievejlederen. Den time fløj og man fik svar på enkelte spørgsmål og kort sat ansigt på enkelte medstuderende. Det var så ærgerligt at dette møde ikke var prioriteret over barnagtige lege og pjat. Måske dette har sin berettigelse på almindelige studier, men ikke e-læringsuddannelser hvor en stor del af de studerende passer et arbejde sideløbende med studiet.

Nå men efter en del skøre lege hvoraf enkelte var meget sjove - kunne vi køre hjem og se frem til at mødes igen 14. september på seminar. I online-perioder mellem hver seminar følger man en ret overskuelig e-læringsplan og benytter det materiale som er lagt op på Fronter, men alt det fik vi først gennemgået på det første rigtige seminar. 

torsdag den 1. december 2016

Sygeplejestuderende i min alder? Kan man det?

billede lånt fra http://vitachoreas.bloggersdelight.dk/2016/06/dimitteret-sygeplejerske-med-dsr-naal/


Jeg har arbejdet som social- og sundhedsassistent i godt 20 år og egentlig er jeg godt tilfreds med mit arbejde. Jeg er 47 år og arbejder på et ældrepsykiatrisk afsnit (geronto) og er rigtig glad for mit arbejde, men for godt 2 år siden fik vi varslet at min arbejdsplads skulle flyttes - det satte en del tanker igang for jeg tror ikke jeg ville trives i længden med den længere transport på abejde. Men hvad så? Som Social- og sundhedsassistent er der en del muligheder men det involverer tit også en del tungt plejearbejde og holder man til det indtil man bliver 70+, jeg tror det ikke! Heldigvis blev flytningen af vores afsnit afblæst da regionspolitikerne kom ind over sagen, men jeg havde alligevel fået fokus på hvor sårbar min arbejdsplads kunne blive i fremtiden og tankerne kørte fortsat. 

Jeg begyndte at kigge lidt på sygeplejerske uddannelsen som e-læring, det kan man nemlig tage i Slagelse og det lød foreneligt med at arbejde en del ved siden af. Men nej - med min 20 år gamle uddannelse var jeg nok ikke kvalificeret... Så var der ligesom lagt låg på den. Det tog mig så lige et år at få tænkt videre at der jo aldrig skete noget ved at søge. Selvfølgelig sker der så lige det i foråret efter jeg har søgt at jeg bliver tilbudt et uddannelsesforløb på arbejde som strækker sig over efteråret og en del af foråret efter - derfor må jeg jo overfor min leder bekende at jeg har andre spæde planer i tankerne. Det bliver heldigvis godt modtaget og da jeg i juli med glæde kan fortælle at jeg er kommet ind får min ledelse og jeg lagt en plan for hvordan det kan gå i hånd med mit arbejde. Min arbejdsplads kan ikke tilbyde at give tjenestefri med løn til noget af uddannelsen, men vil gerne være fleksibel i planlægningen, så jeg kan få fri til seminarer og klinikker. Jeg kan samle afspadsering og afvikle når det passer i forhold til uddannelsen. Så super glad er jeg, men også enormt spændt - kan det nu gå og kan jeg overhovedet gennemføre det jeg har gang i?? Nu har jeg jo været igang i siden september og har en del oplevelser som jeg stille og roligt vil fortælle om på bloggen her.

søndag den 3. maj 2015

Sadlen afprøvet og godkendt på langtur

Det har ikke været helt nemt at finde den rette sadel, og så alligevel - da først jeg fik kompetent hjælp hos Webike i Brønshøj, så gik det jo. I går var jeg med Team Rynkeby Næstved på langtur. Vi cyklede 103 km sammen og jeg cyklede 40 km i transport samlet frem og tilbage til vores mødested, så alt i alt godt 140 km. Det var en dejlig tur og nu er det helt sikkert at min Ruby sadel er kommet for at blive. Jeg blev selvfølgelig lidt øm af at sidde på en cykel så længe, men slet ikke i nærheden af hvad jeg havde forventet. Ruby sadlen kommer afgjort også med når vi skal til Mallorca og cykle i fremtiden! En sadel der passer betyder bare SÅ meget!!
Jeg har i mellemtiden afprøvet en Selle italia women gel flow sadel, og den er også ret god men ikke så god på langture som Ruby, så den er kommer i stedet for på min gamle racer. Den kan ses herunder.



Nå men tilbage til turene med Team Rynkeby. Der er jo sket meget siden sidst. Efterhånden som det er blevet varmere er vores gns. fart lige så stille steget. Jeg var noget nervøs for, om jeg kunne klare et snit på 25 her i slutningen af april hvor vi skulle have vores testløb. Det er jo sådan at holdkaptajnen og den træningsansvarlige kan sætte folk af holdet hvis de ikke træner nok eller ikke kan følge med. Selvom rytterne godt ved at de gerne vil have alle med var der alligevel lidt sommerfugle i maven inden testløb nr. 1. Det gik dog ganske fint for hovedparten af holdet og de enkelte der havde problemer skal nok nå det tror jeg. 

I går var vi på en dejlig tur langs Stevns´kyst og vi holdt en gns. fart på 26,4 km/t - så det går godt. Det allerbedste ved at køre sammen er stemningen på holdet, alle er bare søde og hjælpsomme på hver deres måde. Herunder er et billede fra vores korte pause ved Fakse Ladeplads. 



 Jeg får trænet som aldrig før. I april blev det til 1196 km og samlet for i år har jeg kørt 2370 km - det har jeg aldrig før klaret så tidligt på året. Det bliver et rekord år på mange måder. Jeg ser sådan frem til de sidste 2 måneders træning sammen med holdet inden vi skal afsted mod Paris i starten af juli - der er ingen tvivl om at det bliver vemodigt når det er slut! Sammen med al cyklingen bliver der stadig samlet en masse gode penge ind til børnecancerfonden og det er jo den egentlige grund til at vi gør det her. 

Hvis du vil støtte Team Rynkeby Næstved kan du gøre dette via Mobile Pay til holdets nr. 52272708 - alt går ubeskåret til børnecancerfonden.

torsdag den 9. april 2015

Den nye Team Rynkeby cykel og den vigtige finjustering

Jeg har fået trænet en hel del på cykel bare fordi formen skal findes inden vi kører til Paris i starten af juli. Marts blev til 886 km og i april har jeg allerede kørt 418 km - det er absolut rekord for mig på denne tid af året. Sidst i marts kom så den spændende dag hvor vi fik vores nye Rynke cykel. Vi var i Glostrup og hente cyklen inde hos http://www.jupitercykler.dk/  
Jeg havde fået min mand til at køre mig derind og cyklede så hjem derfra - en debut tur på cyklen på ca. 85 km. Turen gik egentlig meget godt, men jeg blev øm af sadlen og kørte noget krumrygget de sidste km. Nå men så var cyklen da indviet med maner :-)
Et par dage efter kom Rynkecyklen igen ud i godt vejr og det blev til en tur på 103 km - jeg mærkede faktisk ret hurtigt at sadlen ikke er god til mig, men det gik da. Undervejs på de første ture blev der finjusteret højde og hældning på sadel - det tager lidt tid, men er godt givet ud.

Et lille billede fra min 2. tur på Team Rynkeby cyklen
Efter tur 2 og deraf noget ømme nedre regioner begyndte jeg jagten på den perfekte sadel. På den gamle racer har jeg en noget blød bontrager sadel som aldrig har været god til de helt lange ture eller ture flere dage i træk. Den nye sadel var til gengæld for hård foran og manglede lidt hulning som de fleste kvindesadler har for ikke at fladmase vores ædlere dele ;-). Men er det nemt at finde en perfekt sadel, nope. Jeg var inde hos de lokale cykelhandlere som mere eller mindre sagde at jeg skulle prøve mig frem og at man ikke kunne sige noget generelt om hvad der var godt. Tja det kunne jo være en dyr løsning, der måtte være andre muligheder. På nettet fandt jeg http://www.webike.dk/ , de skriver en hel del om sadelvalg, og de giver den service at når man køber sadel efter deres vejledning kan man returnere sadlen efter at have brugt den max. 14 dage og få refunderet 85 % af købsprisen - men nærmeste forretning ligger i Brønshøj... NÅ men det var måske værd at køre efter - jeg gjorde det ihvertfald. Fik straks fat i en sød og imødekommende ekspedient og så skulle der måles afstand mellem mine sædeknogler - det er ikke så fælt som det lyder. Man skal bare side på en bestemt lille pude og læne sig frem ligesom når man sidder på en cykel - så var der de fineste aftryk af 2 knogler og de kunne måle en afstand og derfra bestemme en anbefalet bredde på min nye sadel. Jeg blev spurgt om hvor meget jeg cykler, hvor lange ture, hvilke erfaringer jeg har med andre sadler osv. Efter lidt tid fandt han nedenstående sadel til mig. 
Specialized Ruby sadlen som jeg fik med hjem 
Jeg trykkede lidt på den og jeg siger bare - den er hård som bare pokker. Det spurgte jeg selvfølgelig ind til, men fik en længere forklaring om at bløde sadler giver mere friktion og dermed er årsag til røde knopper og alskens andet ondskab ;-). Efter lidt snak frem og tilbage blev det den hårde pind til 999 kr jeg gik hjem med. På vej ud af døren sagde ekspedienten "vi ses" - jeg spurgte lige om det var fordi de sjældent ramte rigtigt med den første sadel de sendte folk hjem med. Næ nej sagde han - "det er fordi du kommer tilbage efter en sadel magen til som du vil have på din anden cykel". 
Det kan man da kalde selvtillid :-)
Første tur blev ikke den store succes - for pokker den er hård. Jeg følte nærmest at mine knogler var ved at prikke sig ud gennem huden efter 10 km og jeg måtte rejse mig flere gange for lige at give lidt aflastning. Det blev ikke meget bedre på resten af turen og glad var jeg da jeg kom hjem efter en god time i den nye sadel. 
I dag var jeg så ude på min anden tur - sadlen føles stadig hård, men jeg er ved at vænne mig til den. 46 km blev det til og nu begynder jeg så småt at tro på at det kan komme til at virke. I weekenden håber jeg på at få tid til en tur på ca. 100 km, så den kan stå sin prøve og jeg har jo stadig 10 dage at prøve i inden de 14 dage er gået. To be continued....

søndag den 8. marts 2015

Så er vi startet på landevejstræning med Team Rynkeby

Vinteren er heldigvis ovre og nu er det endelig tid til at skifte et svedigt spinningslokale ud med træning på landevej. I tirsdags var jeg til min første træning sammen med Rynkebyholdet. Vi startede kl. 17, så det ville mørkne mens vi var afsted. To timer inden vi skulle starte kom der en gevaldig sne/hagl/regn byge, men heldigvis var det blevet tørvejr. 

Vi blev delt i to hold, dem der har kørt en del på racercykel før og så de ikke rutinerede. Jeg smuttede med på det øvede hold, men pyh for et tempo de lagde ud med. Jeg lå næsten bagerst og der var en del elastikkørsel, så det var rigtig hårdt. Jeg måtte flere gange have farten sat ned for at kunne følge med og alligevel hamrede min puls alt for højt. Flere steder undervejs lå der sne/hagl på vejen og der var glat, heldigvis gav det ikke anledning til styrt. Vi var retur efter godt 30 km og jeg var så træt fordi jeg meget af vejen havde kørt lige på kanten af min formåen. Jeg var derfor lidt ked af hele situationen da jeg kom hjem, selvom jeg med min fornuft godt kunne tænke at det var første tur og at det nok skal blive bedre.

Lørdag cyklede jeg ind til Næstved, klar til endnu en træning. Denne gang skulle der køres en del bakker, så jeg valgte at smutte på holdet for de ikke så øvede. Her gik det meget bedre, tempoet var lidt lavere og det gør bare en verden til forskel når pulsen ikke fra start ligger alt for højt. Vejret var godt, sol men dog blæsende. Det var rigtig hyggeligt at være på tur denne gang. Vi havde en del punkteringer på holdet, så der blev nogle pauser, men det gik jo alligevel. Der er lidt problemer med at advarsler/kommandoer kommer hele vejen ned gennem rækken, men det skal nok komme. Alt i alt en god og hyggelig tur. Vi kørte ca. 50 km sammen og med de 12 hver vej i transport var det slet ikke så dårligt - det skal nok blive en fantastisk sæson! Optimismen er tilbage.