mandag den 15. oktober 2012

Jussi Adler-Olsen: Kvinden i buret


Vicekriminalkommissær Carl Mørck er tilbage på arbejde efter at have været sygemeldt i en periode. Han har været vidne til at en af hans kollegaer blev dræbt, en anden alvorligt såret og han blev også selv såret, dog mere overfladisk. Mørck har altid været lidt vanskelig at arbejde sammen med, og det er absolut ikke blevet bedre nu. Da politikkerne vil have en speciel afdeling oprettet til at tage sig af "sager under særlig bevågenhed" så oprettes Afdeling Q, og Carl Mørck sættes til at lede den nye afdeling. Et problem er bare at den nærmest er oprettet for syns skyld, og de tilførte penge i stedet er havnet i drabsafdelingen. Carl Mørck tilkæmper sig dog stille og roligt bedre forhold og får sat sig ind i en gammel sag om en folketingspolitiker, som forsvandt sporløst for nogle år siden. Sagen er uopklaret, men man regner med at hun er faldet/skubbet overbord på en færge og der er aldrig fundet et lig. Ganske langsomt får Mørck og hans assistent Assad sporet af en meget farlig og hensynsløs forbryder.

Jeg synes det er en pragtfuld krimi. Hele tiden higer læseren efter flere svar, og siderne i bogen gennemlæses spændt. Undervejs følger vi også Mørcks privatliv og hans kamp mod de psykiske følger han har efter overfaldet på ham og kollegaerne. Der opstår også et lidt spøjst samarbejde mellem ham og hans assistent, som er lidt sjovt at følge. Så alt i alt en rigtig skøn krimi som kun kan anbefales. Jeg glæder mig til at læse næste krimi om Afdeling Q.


Vurdering: 5/5

Jussi Adler-Olsen: Flaskepost fra P


Det var med stor spænding jeg gik i gang med denne tredje bog i serien om Afdeling Q. Den første var eminent, den næste skuffede med sin middelmådighed, og hvad var der så i vente nu?

Plottet lød spændende: 2 kidnappede drenge formåede at få et nødråb af sted i en flaskepost. Denne flaskepost bliver fundet i Skotland, hvor den havner i vindueskarmen på en politistation. Ingen bemærker den lille seddel indeni med nødråbet før flere år senere. Årene i vindueskarmen har dog sløret budskabet så det er ulæseligt, men eksperter kan dog alligevel få en smule af meningen frem, og da det peger på en hændelse sket i Danmark, så havner sagen på Afdeling Q´s skrivebord.


Politikommissær Carl Mørck tager først ikke sagen særlig alvorligt, men efterhånden får hans sekretær og hans assistent afkodet mere og mere af meddelelsen. Det viser sig nu at beskeden handler om en bortførelse af 2 drenge for en del år siden, men hvorfor er bortførelsen aldrig blevet anmeldt til politiet? Hvad er der sket med drengene?


Sagen ruller sig langsomt ud og viser sig mere grusom og nærværende end de på nogen måde kunne have forestillet sig, da de begyndte at efterforske den gamle sag.


Denne bog er helt på højde med "Kvinden i buret", spændingen bare stiger undervejs og Jussi Adler-Olsen begejstrer igen med sine enormt gode personskildringer. At der så samtidig skabes lidt mystik omkring det lille hold i Afdeling Q gør jo bare, at man som læser glæder sig endnu mere til næste skud på stammen af bøger om Afdeling Q. Så gå ikke glip af denne topkrimi, den er et must for enhver bogelsker!


Vurdering: 5/5  

Jussi Adler-Olsen: Fasandræberne


Bogen er en fortsættelse med Afdeling Q, som i "Kvinden i buret" opklarede sagen om Merete Lynggaard, men den kan sagtens læses uden kendskab til forgængeren. En gammel sag tilbage fra 1987 lander af uforklarlige årsager på Carl Mørcks skrivebord i Afdeling Q. Sagen handler om et søskendepar som er blevet myrdet i et sommerhus, og sporene pegede i retning af en gruppe kostskoleelever fra den velstående del af samfundet. Der blev aldrig fundet direkte beviser mod de mistænkte, men 9 år efter melder en fra gruppen sig og tilstår drabene. Så sagen synes jo opklaret.

Carl og hans assistent Assad får dog gravet sig dybere ned i sagen og finder flere ting der ikke stemmer, og da han fra højere sted i hierarkiet får besked om ikke at bruge mere tid på den sag, så vækkes hans nysgerrighed og stædighed bare endnu mere. I dag sidder de tidligere drabsmistænkte på høje stillinger i samfundet og er ikke så lette at komme i nærheden af med en efterforskning uden beviser. Undervejs i handlingen stifter vi bekendtskab med posedamen Kimmie, som ender med at have en ret central plads i handlingsforløbet.


Jeg havde hørt meget om denne bog og mine forventninger var derfor høje, desværre lever bogen slet ikke op til hvad jeg havde hørt og læst. Bevares det er da en god bog, som er værd at læse, men efter min mening lever den slet ikke op til sin forgænger. Jeg mangler ganske simpelthen at sidde og hige efter at vide mere undervejs, for groft sagt så er der ikke så meget tvivl om hvem der er de "onde", det handler bare om at skaffe beviser imod dem, og de når da også at lave lidt svinestreger undervejs - men spændingen stiger aldrig rigtig til det niveau, som jeg forventede. Bogen må derfor nøjes med middelmådige 3 stjerner fra mig.


Vurdering: 3/5  

Ole Clifford: Shahens elefant


Lige inden Deniz Halmstrands oldefar dør mumler han nogle mærkelige ord, som ikke umiddelbart giver nogen mening. Kort tid efter bliver Deniz så opsøgt af en repræsentant for en Schweizisk bank, en it-ekspert som hedder Mikkel Alvarsen. Han påstår, at hun kan få udbetalt oldefarens livsforsikring på 50 millioner dollars, hvis bare hun underskriver et dokument hvor hun fraskriver sig alle yderligere krav. Deniz undrer sig både over kravet, men også over hvorfor hendes oldefar, som var ludfattig, skulle have en så stor livsforsikring.

Deniz slår sig sammen med Mikkel Alvarsen om at finde ud af baggrunden for, hvorfor hun får tilbudt de mange penge. De graver i oldefaderens fortid som ansat hos Shahen af Persien og finder via en gammel hemmelig historie om "Shahens elefant" frem til en ejerløs konto i en stor Schweizisk bank. Naturligvis viser det sig at banken ikke har rent mel i posen, og pludselig kæmper Deniz og Mikkel mod nogle meget magtfulde personer, som er totalt nådesløse overfor personer, der modarbejder deres interesser.

Ole Clifford har skrevet en dejlig spændingsroman, som bare leverer varen. Den kombinerer mystik, spænding og sammensværgelser på en rigtig god måde, så man bare må læse videre for at finde ud af hvad der sker. Spændingen bygges godt op og der er flere overraskelser undervejs, så det er en rigtig god og spændende bog der varmt kan anbefales.


Vurdering: 5/5

søndag den 14. oktober 2012

Regnvejrssøndag med løb og indendørssysler

Når regnen trommer på taget, som her i formiddag, så kan det være svært at lokke sig selv i løbeskoene. Men lige for tiden løber jeg mange af mine ture sammen med min søn og vi havde planlagt en bakketur i dag - så vi trodsede regnen og begav os afsted. Turen gik ud i Fårebakkerne på de pladrede små stier op over de stejleste bakker. Jeg passer stadig lidt på mine ben, så turen planlægges stadig med gåpauser - ca. 3 min løb og så 1 min gang - men bakkerne der skal løbes op... pust, støn. Min kære søn er endelig blevet lidt bidt af at løbe - og har et noget hurtigere grundtempo end jeg, men vi hygger os alligevel med at løbe sammen en eller to gange om ugen. Det slutter dog snart, for han er så heldig at have fået kollegieværelse i Lyngby fra 1. nov. 

Da vi var retur i Mogenstrup silede regnen virkelig ned og vi var gennemblødte, men mærkelig nok var løbelysten i top. Der måtte lige forceres et par bakker mere - og dem har vi jo rigelig af i vores område. Men efter en lille bakket omvej var vi hjemme og kunne nyde at have klaret en 9,4 km tur. Det er rekord for mig efter min lange skadespause - skønt. Jeg er på vej tilbage.

Vores ikke helt rene sko efter dagens tur :-)

Vovse mente også at hans tæer skulle med på billedet ;-)
 Jeg har slet ikke deltaget i motionsløb i år, og det går jo ikke! Kim og jeg har derfor meldt os til løbet på den nye omfartsvej om Næstved her den 28/10. For mit vedkommende bliver det bare en rolig luntetur og naturligvis kun 5 km ruten, men jeg vil alligevel nyde det i fulde drag - jeg har jo savnet alle de skønne løb som jeg plejer at deltage i. 
Nu efter løbeturen kan vi med god samvittighed (motionen er jo klaret) hygge os med puslespil. Jeg er lidt bidt af Wasgij puslespil med 1000 brikker, hvor man ikke ved hvordan motivet ser ud, fordi man samler det som en af personerne på æsken kan se. Sjovt og udfordrende.

Vores bord i kontoret med et dejligt Wasgij puslespil

lørdag den 13. oktober 2012

Olav Hergel: Indvandreren

Jeg har længe haft denne bog i tankerne, for efter at have læst bogen Flygtningen var jeg slet ikke i tvivl om at jeg var nødt til også at læse Hergels næste bog om Rikke Lyngvig.
Bogens handling starter sin handling i Marokko hvor vi møder drengen Zaki og hans familie, og får et lille indblik i deres dagligdag der. Faderen Said er nogle år forinden taget til Danmark og vil nu hente sin familie til Europa. Herefter springer handlingen nogle år frem i tiden. Familien må nu siges at være velintegreret i Danmark. Moderen Rabia har rengøringsjob og faderen Said er lagerchef, de har købt hus i Hvidovre. Zaki er tæt på at blive student og lillesøsteren Sahra går også i gymnasiet. Alt tegner lyst for familien.
Da Zaki er blevet student skal han på bytur med sine venner, men det går helt galt. De møder en racistisk dørmand som ydmyger drengene og ikke vil lukke dem ind på diskotek. Efter et par timers tålmodighed har Zaki fået nok og bliver rasende, han nikker dørmanden en skalle og går fra stedet. Dørmanden følger dog efter Zaki og vennerne kommer ham til hjælp. Kort efter ligger dørmanden død på jorden og drengene stikker af. Medierne pisker en stemning op og politikerne overdøver hinanden med forslag til stramninger i forhold til indvandrere. Rikke Lyngvig bliver kontaktet af en kilde som mener der er en noget andet og sandere vinkel på historien end der indtil videre er skrevet i sagen, men kan Rikke få lov at skrive sin historie. Rikke er nemlig stadig i unåde ovenpå begivenhederne fra Hergels første bog ”Flygtningen”.
Hergel har virkelig ordet i sin magt. Personerne bliver beskrevet på en måde så de virker levende og vedkommende. Handlingen udrulles i et tempo, så man som læser kan følge med og der er plads til eftertænksomhed og alligevel så man aldrig kommer til at kede sig. Samtidig er der spændingshøjdepunkter hvor bogen ikke er til at slippe. Jeg kan rigtig godt lide at man i bogen springer mellem at opleve indvandrerfamiliens, pressens og politikernes synsvinkel på sagen. Hergel har et meget klart budskab og sætter integration, racisme og indvandrerpolitik på dagsordenen, men har formået at flette det hele sammen til en fantastisk spændingsroman.
Vurdering 5/5:

onsdag den 3. oktober 2012

Heldigvis løbende igen

Så er jeg heldigvis igang med at løbe igen. Knæet er næsten ikke ømt efter mit fald mere, men jeg var lige ude på et par små ture som ikke gik så godt - tålmodighed er jo ikke min stærke side :-).

I weekenden er der Eremitageløb og det er vildt mærkeligt ikke at skulle deltage! Jeg elsker E-løbet, der er en vildt skøn stemning når der er så mange løbere samlet, og omgivelserne kan faktisk ikke være mere perfekt end den skønne dyrehave. På søndag er det dog uden mig... Desværre...

Nå sådan er det og der kommer jo heldigvis et E-løb igen næste år :-). Jeg vil bare koncentrere mig om stille og roligt at komme op i distance igen, så jeg kan være klar til en masse gode løb til foråret.