lørdag den 17. august 2013

Donato Carrisi: Suffløren

Fem piger er forsvundet og på et afsides sted findes gravsteder med 6 pigearme, alle venstre arme. Efterforskningsgruppen ledet af kriminolog Goran Gavila er på rimelig bar bund i jagten på denne seriemorder. Agent Mila, som er specialist i at finde forsvundne børn knyttes til gruppen primært for at få identificeret hvem den sidste pige kan være. Ligene af pigerne findes et for et og byder på større mysterier og endnu flere spørgsmål end svar, samtidig er det et kapløb med tiden, for tilsyneladende er en af pigerne endnu i live.


Jeg havde fået anbefalet denne bog af Carrisi og derfor fortsatte jeg min læsning selvom jeg egentlig synes handlingen forekommer lidt rodet især i starten. Efterforskningen skrider langsomt fremad og har da sine peaks af spænding, men er på steder lidt langtrukken og gentagende. Efterforskningsholdet er lidt mere specielt og "fucked up" end hvad der på nogen måde virker realistisk, men bidrager godt til underholdningseffekten og er med til at twiste handlingsforløbet. Jeg synes der er flere gode elementer i denne krimi, bl.a. den totale uforudsigelighed, bedst som man tror at have styr på tingene, så vender alt lige på en tallerken. Jeg synes dog ikke at alle bolde gribes lige elegant, bl.a. er der nogle ting omkring efterforskningsgruppen som er noget søgte. Min samlede vurdering bliver derfor middelgod: 3/5

Vurdering: 3/5  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar