Mia er en ung pige i 20´erne, som har været forelsket i en
af sin storebrors gode venner, Gabe så længe hun kan huske. Mias bror Jace har
nærmest opfostret Mia, da deres forældre døde i en ulykke da hun ikke var så
gammel. Mia kæmper lidt med at finde sig selv under sin brors overbeskyttende
vinger og nyder venskabet/beskyttelsen fra brorens venner Ash og Gabe. De tre
mænd driver et stort firma sammen og er ret magtfulde. Mia kommer ved en
reception tæt på Gabe, som viser sig at have en seksuel interesse i Mia, Mia
får derfor et tilbud om en slags forhold på kontrakt. Dette er dog ikke uden
problemer, for broren Jace vil ikke se med milde øjne på denne forbindelse og
forholdet indledes derfor i al hemmelighed.
Men hvor længe kan det gå?
Bogen er ret lig ”Fifty shades” i sit indhold, så kan man
lide den trilogi, så vil man helt sikkert også kunne lide denne breathless
trilogi. Fordelen ved denne trilogi er at hver bog er rimelig afsluttet i sin
handling, da det er forskellige personer der er i fokus i hver bog. Havde jeg
læst denne bog før ”Fifty shades” så havde den nok fået en højere bedømmelse,
men det blev en oplevelse helt i samme boldgade – så en middel bedømmelse ender
jeg på.
Vurdering: 3/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar