Bogen handler om den 16-årige Hazel som lider af uhelbredelig
kræft i skjoldbruskkirtlen med metastaser i lungerne. Hazel er afhængig af sit
iltapparat for overhovedet at komme igennem hverdagen. Hazel på grund af sin
sygdom blevet noget isoleret i forhold til sine jævnaldrende. Hazel deltager
dog i selvhjælpsgruppe med andre unge og børn med kræft, Hazel har dog ikke
meget tilovers for denne gruppe og klarer sig igennem med sarkasme og distance.
En dag i gruppen møder hun dog Augustus, som hun forelsker sig i. Augustus har
knoglekræft og har fået amputeret det ene ben, men er nu officielt kræftfri.
Denne bog har fået fantastiske anmeldelser rigtig mange steder
og det gjorde mig så nysgerrig at jeg endte med at købe den, da den pludselig
var månedsbog hos booksnob.dk. Jeg
synes dog at bogen er ualmindeligt intetsigende. Jeg synes der fokuseres på
nogle mærkelige dialoger og ordspil, som får mig til at miste interessen. Bogen
virker utroværdig i kontakten med Hazels yndlingsforfatter og især når man
tager hans baggrund med i betragtning. Der er enkelte gode passager i bogen og
selvfølgelig kan man ikke andet end have medfølelse med børn som får frataget
deres barndom og må konfronteres med deres dødelighed i en tidlig alder. Dermed
kniber bogen sig lige op over bundplaceringen og ender på 2 stjerner efter min
vurdering.
Vurdering: 2/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar