lørdag den 17. august 2013

Linwood Barclay: For tæt på


Ellen og Jim bor sammen med deres søn Derek for enden af en blind vej i byen Promise Falls. En sen aften myrdes deres nærmeste naboer, familien Langley. Det sætter naturligvis byen på den anden ende. Derek skjuler at han faktisk var i nærheden da mordene fandt sted, både fordi han er bange for evt. represalier fra morderen, men også fordi han har været ude i et ærinde som han ikke er så stolt af. Ellen og Jim får en grim mistanke om at morderen måske er gået forkert - var det i stedet dem der skulle have været myrdet?

Bogen er rigtig spændende, lige som man tror at nu er man ved at have styr på handlingen, så drejer forfatteren lige det hele på hovedet endnu en gang. De løse tråde knyttes fint sammen til sidst. Selvom alt måske ikke er lige troværdigt, så er det fantastisk neglebidende underholdning som Linwood Barclay endnu en gang leverer.


Vurdering 5/5 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar