Beatrice bor i New York og da hendes søster forsvinder i
London, betænker hun sig ikke på at tage første fly tilbage til London og prøve
at finde sin søster. Bogens fortælle form er lidt mystisk, det fortælles meget
som en fortælling til søsteren og så alligevel ikke helt konsekvent. Samtidig fortælles det som en afhøring til en
betjent, men stadig som tale til søsteren – dette var meget irriterende for
læsningen synes jeg. Ved afhøringen
finder man ret hurtigt ud af at søsteren er død og at Beatrice selv er kommet
til skade i sin søgen efter hvad der virkelig er sket. Handlingen udspiller sig
meget langsommeligt og veksler mellem at være fortællinger og minder fra
barndommen og til at være tilbageblik på den nuværende situation med søsterens
forsvinden.
Bogen er en debut bog og har fået overvældende gode
anmeldelser, så det stiller selvfølgelig nogle forventninger. Jeg KEDEDE mig
hele vejen igennem, og da handlingen lige tvister lidt til slut og meningen er
at spændingsniveauet skulle en tand op (eller bare i spil overhovedet), da var
det bare for sent og for lidt gribende til at virke på nogen måde. Om jeg
fatter hvordan bogen har fået anmeldelser som f.eks.:
- Et adrenalinchok, der
fremkalder både tårer og kuldegysninger.New York Times
- En totalt opslugende
fortælling, der vil holde dig på kanten af stolen indtil slutningen. The
Sun
Jeg blev på ingen måde opslugt hverken af spænding eller den
gode fortælling. Denne bog ender på en bundskraber plads med kun 1 stjerne og
kan kun underbydes af bøger jeg ikke læser færdig. Denne bog blev egentlig kun
læst færdig fordi jeg ventede på hvad pokker anmelderne var så begejstrede over
– jeg fandt det dog ikke. Til gengæld kunne jeg irriteres over detaljer som f.eks.
at en kneblet person, som er kneblet så stramt at pillerester ikke kan spyttes
ud tilsyneladende godt kan overleve at kaste op flere gange. Men sådan er der
jo så meget. Min anbefaling – find en anden bog, denne er spild af tid.
Vurdering: 1/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar