Ole Clifford: Katharerne

I denne bog møder vi igen astrofysikeren Viktor Thomsen, denne gang er han på en mere eller mindre frivillig ferie ved Rivieraen med alt betalt pga. hans bedrifter i sidste bog ”Flyspotteren”.  Viktor bliver introduceret for nogle lokale steder med en grusom historie og bliver derfor meget interesseret i nogle begivenheder som skete for ca. 800 år siden, nemlig Albigenserkorstogene hvor omkring 1 million Katharer blev udslettet på grusomste vis. Viktor undersøger grundigt hvad der skete og bliver besat af ideen om at Paven offentligt bør undskylde for den uret som den katolske kirke gjorde mod Katharerne for så mange år siden. Vatikanet er dog ikke en institution man sådan skal krydse klinger med må Viktor sande undervejs i sin research.

Sideløbende med den nutidige historie fortælles der om tiden for korstogene og vi følger nogle Katharer på flugt med Katharernes hemmelige værdier. Det er nogle grusomme ting katolikkerne har på samvittigheden fra dengang, men generelt har religion vist mange grumme ting på ”samvittigheden”.

Jeg har ellers nydt Ole Cliffords tidligere bøger og været fuld af rosende ord – det er jeg ikke denne gang. Bevares det er en historisk periode der nok er en bog værd, men sammenhængen mellem nutid og datid er bare ikke god nok. Det bliver en langtrukken og efter min mening lidt kedelig beretning måske netop fordi det bliver så afbrudte historier med de tidsspring der er hele tiden. Hvis ellers historien flettes godt nok sammen til slut kunne det måske nok retfærdiggøres, men det sker desværre ikke. Clifford plejer at være god til at skrive spænding ind i sine historier, men denne gang udebliver den helt. Forløbet i nutiden er rimelig forudsigeligt og intetsigende – øv denne bog havde jeg ellers glædet mig til. Jeg ender på sølle 2 stjerner og kun optjent på grund af den gribende historiske beretning.

Vurdering: 2/5