mandag den 23. september 2013

Jonathan Franzen: Frihed

Denne bog har fået utrolig mange anmelderroser med på vejen, så naturligvis stiller det nogle forventninger inden man går i gang. Bogen handler om Berglund familien, som består af Patty og Walther med børnene Joey og Jessica. På bagsideteksten er familien fremstillet til at fremstå som den perfekte familie udadtil og med lovning om at komme ind under den perfekte facade og se alle familie hemmelighederne.

Bogen skuffede lige fra starten. Berglund familien fremstår for mig som en utrolig dysfunktionel familie som jeg slet ikke kan se kan fremstå eller have fremstået som en perfekt familie udadtil. Fortælleren skifter lidt undervejs i bogen så nogle situationer fortælles fra flere vinkler, men for mig blev det bare gentagelse på gentagelse.  Når fortælleren var Patty blev der endeløse gange skrevet ”selvbiografen mener” ”selvbiografen tænker” osv osv – faktisk så det ord forstyrrede/irriterede min læsning så meget at jeg flere gange måtte lægge bogen fra mig i bare irritation.

Jeg synes bogen er rodet skrevet og personerne er ret intetsigende. Hvis ikke det var fordi det var en bog jeg skulle debattere i en læsekreds, så var den arkiveret lodret efter de første 100 sider. Intetsigende og kedelig – bundplacering herfra!


Vurdering: 1/5 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar