Jeg har forsømt at fortælle lidt om vores sommerferie og stedet hvor vi nyder at løbe nogle fantastiske ture. Det er nemlig Ledro søen i Italien, som vi har kastet vores kærlighed på - og eftersom der nærmest er et ikke-eksisterende udvalg af boliger gennem danske bureauer, så har vi fået rigtig gode erfaringer med at leje gennem http://greenholiday.com/ . Der er en fantastisk service og de taler rigtig godt engelsk og tysk. Men retur til løbeturene, og dermed et par billeder. Man kan løbe rundt om Ledro-søen, og meget af vejen på nogle dejlige grus stier langs søen. Både min mand og jeg har fået for vane at løbe turen mod uret - igen undrer jeg mig over at mine løberuter altid er ensrettede i mit hovede....
Udsigt over Ledro søen fra en af strandene ved byen Val di Pur
Findes der en smukkere løberute?
Ved byen Mezzolago går turen en smule op af en bjergvej med fantastisk udsigt over søen og derefter igennem de små smalle bygader - rigtig hyggeligt. Efter Mezzolago løber man igen på stier langs vandet over mod byen Molina di Ledro.
Her kan Molina di Ledro lige skimtes
Udkanten af Molina di Ledro
I Molina var der lavet ny bro over floden og nye stier langs søen. Tidligere skulle man ind gennem byen, men det slipper man så for ny - dejligt. Det sidste stykke retur til Pur går gennem et stykke skov og så et stykke på alm. lille vej. Ruten er kun lidt kuperet og ca. 10 km lang. På vores 14 dage ved søen nåede jeg 7 ture rundt og både i hedt solskin og også en enkelt tur hvor jeg startede i sol men endte i silende regn. Sådan er det i bjergene - vildt uforudsigeligt.
Jocelyn er 47 år gammel og synes hun har et ganske
almindeligt liv. Hun har sin egen sybutik og en blog som hun hygger sig med at
opdatere jævnligt. Hun er gift med en ganske almindelig mand. Hun er gode
venner med tvillingerne som har en frisørsalon ved siden af hendes forretning
og de lokker hende en dag til at købe en lottokupon. Det usandsynlige sker,
Jocelyn vinder den helt store gevinst, 18 millioner euro.
Jocelyn tænker over hvad hun egentlig gerne vil med sit liv,
nu hvor hun har en verden af økonomiske muligheder og hun indkasserer derfor
ikke med det samme sin store gevinst og fortæller heller ikke nogen at hun har
vundet. Jocelyn laver sig en ønskeliste over ting som hun nu vil købe. En
jakke. En bademåtte. En tur til London og besøge datteren osv. Men vil pengene ødelægge
det liv hun jo faktisk holder af?
En ganske sød og kort bog med gode tanker omkring om
hverdagen nu egentlig er bedre end vi går og bilder os ind. Har vi brug for
drømme, som bare er og bliver drømme? Bliver vi lykkeligere af at få flere
penge? Bogen lister mange gode tanker op undervejs.
SPOILER (det lyse tekst):
Men der er også passager i bogen som bare ikke er
realistiske. Mandens fund af checken…helt ærligt hvem pokker finder pludselig
på at kigge efter noget på det gemmested Jocelyn har valgt – ikke troværdigt. Mandens
reaktion måske realistisk nok, men det der efterfølgende sker tror jeg ikke på
ville finde sted…
Nå men alt i alt en sød og letlæst fortælling og
skønhedsfejlene gør ikke noget som helhed.
Denne bog har fået utrolig mange anmelderroser med på vejen,
så naturligvis stiller det nogle forventninger inden man går i gang. Bogen
handler om Berglund familien, som består af Patty og Walther med børnene Joey
og Jessica. På bagsideteksten er familien fremstillet til at fremstå som den
perfekte familie udadtil og med lovning om at komme ind under den perfekte
facade og se alle familie hemmelighederne.
Bogen skuffede lige fra starten. Berglund familien fremstår
for mig som en utrolig dysfunktionel familie som jeg slet ikke kan se kan
fremstå eller have fremstået som en perfekt familie udadtil. Fortælleren
skifter lidt undervejs i bogen så nogle situationer fortælles fra flere
vinkler, men for mig blev det bare gentagelse på gentagelse. Når fortælleren var Patty blev der endeløse
gange skrevet ”selvbiografen mener” ”selvbiografen tænker” osv osv – faktisk så
det ord forstyrrede/irriterede min læsning så meget at jeg flere gange måtte
lægge bogen fra mig i bare irritation.
Jeg synes bogen er rodet skrevet og personerne er ret intetsigende.
Hvis ikke det var fordi det var en bog jeg skulle debattere i en læsekreds, så
var den arkiveret lodret efter de første 100 sider. Intetsigende og kedelig –
bundplacering herfra!
Bogens handling starter i 1913 med at en lille pige dukker
op på havnen i Maryborough i Australien, tilsyneladende uden at nogen kender
til hende. Pigen vil ikke fortælle noget om hvem hun er eller hvor hun kommer
fra. En havnearbejder tager dog pigen til sig som sin egen. Så springer vi frem
til 1930 hvor Nell (pigen) får sandheden at vide af sin ”far” om hvad der skete
i 1913. Nell har indtil da ikke haft nogen erindring om at hun ikke var deres
biologiske datter. Bogen tager nu et hop frem til 2005. Nell er død og hendes
barnebarn Cassandra arver til sin overraskelse et hus i Cornwall i England.
Cassandra kender ikke noget til mormorens hemmelighed og begynder nu lige så
langsomt at undersøge hvad der hændte for alle de mange år siden.
Bogen veksler i tid hele vejen igennem bogen, og det
fungerer bare utrolig godt. Lige så langsomt kommer hemmelighederne frem i
lyset og det er en utrolig spændende og gribende bog. Kate Morton er en
fantastisk fortæller og formår at skabe nogle levende og troværdige personer. Det
er den første bog af Kate Morton jeg har læst og jeg glæder mig til at
fortsætte med hendes andre bøger.
Jeg har altid været fascineret af bjerge og nyder virkelig
når der er mulighed for at tage på vandreture, men alligevel er jeg totalt
uforstående over hvad der driver de vandrere som sætter livet på spil for at
komme op på verdens højeste tinder. Jeg kan huske at hørt om en masse dødsfald
på en Everest ekspedition tilbage i 1996 hvor danskeren Lene Gammelgaard besteg
Everest og mistede en af sine gode venner – derfor måtte jeg jo læse denne bog
da jeg pludselig stødte på den.
Bogen her beskriver Krakauers oplevelse i 1996, da han var
deltager på en af de mange ekspeditioner som var på Everest da det gik så
grueligt galt at 12 mennesker mistede livet. Krakauer fortæller i detaljer om
forberedelserne frem til dagen hvor gruppen gør topforsøget og tingene går galt.
Bogen er spændende fordi den fortæller detaljer på en helt anden måde end jeg
har læst før. Krakauer fortæller om de uhumske forhold på deres ophold i en
bjerglandsby på vej op, om affaldsproblemer på Everest og hvad der nu gøres for
at løse det, om den endeløse kø af bjergbestigere på vej til toppen, om presset
på ekspeditionslederne for at få folk til toppen på bekostning af sikkerheden,
om iltmanglens indvirkning på fysik og dømmekraft osv. Små detaljer som jeg
ikke synes at have fået indblik i på samme måde før.
Bogen springer lidt rundt kronologisk og det synes jeg
irriterede min læsning en del samtidig med at jeg ikke helt kunne se meningen
med det. Men alt i alt en spændende bog, både fordi den giver et indblik i en
helt anden hverdag hvor liv og død går så tæt hånd i hånd, men også fordi den
er skrevet på en måde så man nærmest kan føle rædslerne på egen krop.
