Mandag - en udskældt dag af mange, en ny uge truer ;-), og tja for mig og min søster blev det så en uheldsdag.
Jeg havde fridag og havde planlagt at deltage i et "stram op" hold i Fitness World. I "min" by er der 2 centre og dette blev dagen hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at besøge det andet center. Jeg kunne ikke lige finde rundt i centeret, men fik hægtet mig på en sød kvinde som skulle deltage på samme hold som jeg. Instruktøren lukker os ind og jeg finder en plads i midten og får fundet de forskellige remedier som vi skal bruge. Der er tempo på lige fra starten og bare knap 10 min inde sker uheldet. En smerte i min højre læg lammer lige musklen - jeg stopper op, strækker musklen ud og prøver ganske langsomt at komme tilbage til de rigtige øvelser. Det går bare slet ikke, musklen er krampet sammen og jeg kan godt mærke at det nok ikke er godt at fortsætte. Mens jeg har "pauset" har instruktøren flere gange sendt blikke i min retning og opfordret til at give sig selv fuldt ud. Musikken er høj og instruktøren hepper godt på i sin mikrofon mens hun går rundt mellem deltagerne.
Jeg tænker: kunne man da bare være usynlig og lige smutte ud ;-). Nå jeg tager nogle af mine remedier og "lister" afsted for at lægge dem på plads. Instruktøren ser straks mit forsøg på at trække mig og siger at hvis jeg ikke vil deltage kan jeg bare lade tingene ligge og gå. Jeg pipper lidt beklemt at jeg havde fået en fibersprængning i læggen og derfor var nødt til at gå - og skynder mig så ud derfra. Fuck det var ubehageligt og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Det er jo ganske logisk at stoppe når man pådrager sig en skade og egentlig synes jeg ikke instruktøren overskred nogle grænser, men hvorfor følte jeg så at det var så ubehageligt? I don´t know.... Møgærgerlig over at få en skade kunne jeg så humpe ned af trappen og hjem og sidde med ispose på og benet oppe. Sikke en debut i "nyt" center. Heldigvis går det meget bedre med benet allerede og jeg kan bevæge mig rundt uden smerter igen. Dagen i dag har budt på ½ time på crosstrainer og det uden problemer - så forhåbentlig er jeg afsted for fuld speed igen om nogle dage.
Mandag var også en uheldsdag for min søster, som fik vandproblemer på flere måder. Mon fredag den 13. blev forsinket hernede hos os?
Nå marathon i Kbh nærmer sig snart med hastige skridt, så benene skal snart være i form til mere systematisk løbetræning end de sidste mange måneder, for ellers kan jeg godt skyde en hvid pil efter det mål :-(
Øv hvor uheldigt! Jeg tror man ofte føler sig som en elev i klassen i skolen - ubehageligt med for megen opmærksomhed. Og måske følelsen af at "nu tror de nok jeg pjækker".
SvarSletJeg håber meget at det bare var en advarsel og ikke en rigtig væmmelig fibersprængning. Godt at du starter forsigtigt op, for du har ret - løbs sæsonen nærmer sig med hastige skridt....
God bedring og knus
Kirsten
Sådan en ufølsom dum ko. No less. Der er heldigvis stor forskel på de fitnisse-instruktører. Men nogen af dem tror vist det værste. Og bliver lidt tøsefornærmede, hvis man trækker sig? Nå, pyt.
SvarSletJeg håber ligesom Kirsten, at den fiber ikke er mere alvorlig, end at du snart er i gang igen med blikket på dit mål i maj. Jeg kommer og hepper!
Knus Katrine :-)
Katrine: Jeg synes nu ikke instruktøren er en dum ko, langt fra, faktisk virker hun meget god og kompetent. Hun var jo bare ikke lige klar over hvorfor jeg var på vej til at gå og det er sørme også svært at forklare når musikken drøner i anlægget og man ingen mikrofon har ;-).
SvarSletJeg har det faktisk rigtig godt i læggen i dag, kan stå på tæer uden smerter, så lørdag smutter jeg afsted til en spinning time og ser om ikke det går. Så må løbeskoene forhåbentlig prøves af søndag på en kortere tur.
Knus Gitte