Så nærmer 2012 sig og forhåbentlig bliver det med masser af gode oplevelser både i og udenfor løbeskoene. 2011 blev et udemærket løbeår for mig. Jeg fik gennemført min 2. marathon og sat en PR som jeg er ganske tilfreds med. På 10 km blev det også til PR og jeg har løbet ca. 1700 km ialt. Ganske pænt for mig og dette til trods for et par sløve løbemåneder her sidst på året.
Spændende hvilke løbeoplevelser der venter i det nye år, men jeg håber at deltagelse i Cph marathon bliver en af dem :-).
Det jeg vil huske 2011 mest for er dog nok at det blev året hvor vi uventet måtte flytte pga. ekspropriation. Vi er dog faldet rigtig godt til i vores nye hus og er generelt glade for at være hvor vi er nu, men det kostede nogle drøje måneder i uvished på flere måder - absolut ubehageligt og meget stressfyldt.
Når jeg nu satser på marathon i foråret, så skal der jo igen løbes nogle km. Her møder jeg flere udfordringer - jeg er blevet superglad for at motionere i fitnesscenteret - og nej ikke på løbebåndet. Men på spinningcyklen og på holdene med både dans, puls og styrketræning. Og når først jeg har brugt et par timer i centeret, så er der ikke så meget energi tilbage til løbeskoene. Det må jeg jo have planlagt mig ud af, for løbes skal der. Mørket er heller ikke min favorit og jeg er nærmest så stæreblind i mørke, at jeg kan falde over mine egne fødder når jeg bevæger mig udendørs i løb efter tusmørket har lagt sig over det ganske land. Her er planen klar!
Sådan en pandelampe her Petzl tikka 2 xp - forholdsvis lille og fiks men lyse kan den sandelig! Og den har en dims som spreder lyset, så den oplyser et større område og ikke kun i "kegleform". Jeg glæder mig til at få prøvet den af i løb. Jeg håber den lyser nok til at jeg kan løbe ude i terræn og ikke kun på asfaltveje, men nu må vi se.
Nå men der går lige et par dage inden jeg vover mig ud i løbesko - jeg har nemlig fået betændelse i min storetå og efter 2 timers træning i centeret i formiddag så dunkede den noget så forfærdeligt (dumt bøv - I know..). Nu er jeg så på penicillin og mon ikke det hjælper i løbet af et par dage så jeg kan løbe igen?
Til sidst vil jeg bare sige:
Godt nytår
til jer som læser med :-)
Tillykke med året. Jeg håber, at vi begge kan præstere endnu bedre i 2012 og undgår skader.
SvarSletOg et godt nytår til dig. Skal vi ikke satse på et godt løbende og skadesfrit 2012? Jeg glæder mig til at læse mere om dine løb og træning op til. :-)
SvarSlet