søndag den 11. december 2016

Joanne K. Rowling: Harry Potter og det forbandede barn



Jeg har med stor glæde og spænding læst de 7 første bøger om Harry Potter selvom jeg egentlig ikke troede at Fantasy genren var noget for mig. Heldigvis havde jeg en søn som synes de lød spændende og blev "tvunget" til højtlæsning da Harry Potter bølgen rullede ind over landet. De senere bøger læste vi på skift i når de udkom og der kunne næsten være kamp om bogen ;-). Jeg har dog læst "Den tomme plads" af forfatteren og tænkte ok - hun har brugt sin fantasi for god bøger og lever nu på sin popularitet og kan lade kvaliteten dale som man ser det med mange meget populære forfattere. Altså var jeg egentlig færdig med hende...

Men men et skuespil som bog - nej tak.. Koge mere suppe på en succes - nej tak... Og så alligevel, jeg hørte lidt roser rundt omkring fra - også at efter lidt læsning glemte man egentlig at den er skrevet som et skuespil. I foregårs fik jeg så bogen hjem fra det lokale bibliotek. Det tog mig ikke længe igen at blive suget ind i det fantastiske univers. Interessant at følge de kendte personer så mange år senere, men der er samtidig flettet så fine tråde mellem fortid (de første bøger) og nutid at handlingen bare flyder og spændingen gør at siderne bare vender sig selv. Det skal indrømmes at det irriterer læsningen en gang imellem at der er scene beskrivelser og at alt foregår i replikker, men kun som en lille biting. Handlingen er så fint strikket sammen at det bare er en fornøjelse at læse. Jeg var ihvertfald indfanget igen og nød hvert et øjeblik - det er længe siden jeg har været så opslugt af en bog at jeg helt glemte omverdenen, men dejligt at prøve igen. Mine varmeste anbefalinger!

Vurdering 5/5 @@@@@

Ingen kommentarer:

Send en kommentar