Hans Vannerberg er ejendomsmægler og generelt rigtig godt
tilfreds med den måde hans liv har formet sig på, men en kold dag myrdes han på
bestialsk vis. Kriminalkommisær Sjöberg efterforsker sagen sammen med sin
gruppe. Der sker flere mord rundt omkring i midt Sverige og Sjöberg undrer sig
over at det i den grad er en uheldig uge for de 44-årige. De står på rimelig
bar bund i efterforskningen. Sideløbende med sagen hører man om den ene efterforsker
Petra Westman som privat får rodet sig ud i noget som også er en lille
efterforskning værd.
Jeg har ikke før læst bøger af Carin Gerhardsen, men synes
absolut om hendes skrivestil og den måde hun bygger sin krimi op på. Jeg kan især
godt lide den vekslen der er i bogen mellem morderens perspektiv,
efterforskningen og efterforskernes privatliv.
Vurdering: 4/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar