I denne bog følger vi Edward Hunter. Edward er
tilsyneladende en helt almindelig mand med kone, datter og et godt arbejde. Men
under overfladen er sandheden måske en helt anden. I hvert fald er Edward søn
af en seriemorder som blev anholdt da Edward var 9 år. Hans far havde dræbt et
antal prostituerede og sidder stadig fængslet uden udsigt til løsladelse.
Edwards verden styrter pludselig sammen lige før jul og
Edward må søge råd hos den far som han ikke har set siden han var 9 år gammel.
Er Edward udset til at blive en mand med en mørk skæbne lige som sin far som
mange i hans omgivelser hele tiden har ment?
Jeg synes bogen var noget mere spændende end ”Det syvende
mord”. Cleave har stadig en skøn måde at
fortælle sin historie på og denne gang er spændingsniveauet lige øget en tak –
det giver den lige en ekstra stjerne i min vurdering. Håber snart at se flere
bøger fra Cleave på dansk.
Vurdering: 4/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar