tirsdag den 29. oktober 2013

Isabel Allende: Øen under havet

Bogen omhandler slaveopstanden i slutningen af 1700 tallet og foregår på øen Sainte-Domingue, den ø som senere blev til Haiti. Vi følger den unge slavepige Zarité fra hun som barn bliver opkøbt og oplært for at kunne tjene den franske plantageejer Toulouse Valmorain.

Zarité må finde sig i at blive Valmorains konkubine ved siden af at hun passer hans børn. Usikkerheden trives på øen på grund af den voksende slaveopstand og Zarité flygter sammen med Valmorain til Louisiana for at starte et nyt liv.

Bogen fortæller indgående om slavernes forhold, og om de frustrationer som de tvinges til at leve med i en tit helt utålelig hverdag. Samtidig fortæller bogen også om slaveejernes syn på slaverne. Dette skift mellem at se tingene fra begge sider fungerer godt i bogen, selvom det selvfølgelig også giver nogle gentagelser i handlingen.

Jeg er blevet fortalt at denne bog er noget anderledes end Allendes andre bøger, men da jeg ikke har læst andre af forfatteren kan jeg ikke vurdere den op hendes andre bøger. Jeg synes faktisk at det er uretfærdigt mod denne bog at den hovedsageligt er vurderet dårligt, for det er en ganske interessant historisk fortælling.


Vurdering: 3/5 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar