lørdag den 29. juni 2013

J. K. Rowling: Harry Potter and the prisoner of Azkaban

Så er vi nået til Harrys tredje skoleår på Hogwarts. Denne gang starter bogen med at der er brudt en meget farlig fange ud fra Azkaban, det ellers flugtsikre troldmandsfængsel. Harry får overhørt at denne undslupne fange efter sigende skulle være efter ham, og naturligvis skærpes sikkerheden derfor på skolen. Harry har dog andre problemer at slås med. Der er dementorer på skolen for at kigge efter den undslupne fange, disse væsener er ubehagelige for alle, men Harry besvimer når de kommer nær. Harrys bedste venner Ron og Hermione er uvenner. Hermione har nemlig fået sig en kat, som er efter Rons rotte – de to venners uoverensstemmelser går også Harry på.


Det var skønt at få genopfrisket den dejlige fortælling på engelsk. Jeg er sikker på at det vil være nogle bøger som jeg vil genlæse igen om nogle år. Det er bare så velgennemtænkt og fantasifuldt at man ikke andet end kan elske fortællingen.

Vurdering: 4/5 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar