Endelig oprandt dagen for Løberen skovmarathon i Hillerød og dermed min debut på den lange distance.
Jeg var noget nervøs før starten, og stod og småfrøs i min sommerløbejakke, men tænkte at den burde være varm nok når jeg kom igang. Vejret var jo skønt, godtnok koldt men sol og næsten vindstille.. Min mand og søster havde iøvrigt en anden jakke med som jeg kunne få undervejs, hvis det skulle blive for koldt.
Som forventet var det meget svært at holde farten nede i starten, og det lykkedes heller ikke helt - men jeg justerede jævnligt farten ned og havde masser af overskud. Jeg synes egentlig at jeg fandt ind i en god rytme også trods de faktisk ret mange bakker og også enkelte lidt stejle stigninger. Drak ved hvert depot og gik imens, spiste enkelte halve bananer men holdt mig mest til energidrik og vand. Skoven var ufattelig smuk, og det var skønt at have min mand og søster med som heppere på cykel, de stod jo rigtig mange steder på ruten og det gav lige lidt mere energi på kontoen.
Endelig løb jeg ind på anden omgang og nu begyndte jeg langsomt at "æde mig ind på" enkelte andre marathonløbere, og min søster var nu med mig på cykel. Havde faktisk god energi endnu og måtte stadig sommetider nedjustere tempoet, søster holdt nøje øje med at det ikke gik for stærkt. Bakkerne var dog strenge nu og jeg kunne godt mærke at pulsen kom op at ringe et par gange. Efter 30 km gjorde det ondt, jeg begyndte at mærke knæ, hofter og ikke mindst fødder - men løbes skulle der og krisen blev overvundet. Ved ca. 35 km, tror jeg, måtte jeg lige ned at gå et kort stykke op af en bakke, men udså mig med det samme hvor der igen skulle løbes - og det blev der. Overvejede 5:1 metoden (løb 5 min gå 1 min osv), men forkastede den igen. Gik stadig ved depoterne, men nu kunne jeg ikke få banan i maven mere, kunne ikke synke det, blev forkvalmet. Det gik dog fint med energidrik og vand, så det holdt jeg mig til. Gik op af en bakke og fik her noget kakao af min søster og så i løb igen. Det gik egentlig ok, trætheden bankede meget på, men jeg kunne godt overbevise mig selv om at der skulle løbes og pludselig kunne jeg jo se mål. Skønt skønt, en rigtig dejlig sejr! Sluttid 4:25:25. Løb første halve på 2:09:22 og anden halve på 2:16:03 - egentlig ret ok synes jeg. Selvom jeg var træt på de sidste km synes jeg ikke at jeg mødte den der omtalte mur - og alt i alt var oplevelsen så supergod at jeg slet ikke tvivler på at jeg skal løbe marathon igen
.
Blev en smule smådårlig lige efter mål, havde svært ved at trække vejret ind og hostede helt vildt (forkølelsen er som sådan væk, men ikke hosten), det gik dog hurtigt bedre efter at have drukket noget saftevand. På stive ben over og klæde om, og lidt små gnavsår efter bh´en er eneste mén efter turen, tæer var ok og ikke skravsår andre steder. Så det er da billigt sluppet synes jeg og er superlykkelig for min sluttid.
Nu her 2 dage efter har jeg været ude på en lille luntetur på 3 km og benene har det godt, så det er jo dejligt lige så stille at kunne komme igang igen.
Jeg var noget nervøs før starten, og stod og småfrøs i min sommerløbejakke, men tænkte at den burde være varm nok når jeg kom igang. Vejret var jo skønt, godtnok koldt men sol og næsten vindstille.. Min mand og søster havde iøvrigt en anden jakke med som jeg kunne få undervejs, hvis det skulle blive for koldt.
Som forventet var det meget svært at holde farten nede i starten, og det lykkedes heller ikke helt - men jeg justerede jævnligt farten ned og havde masser af overskud. Jeg synes egentlig at jeg fandt ind i en god rytme også trods de faktisk ret mange bakker og også enkelte lidt stejle stigninger. Drak ved hvert depot og gik imens, spiste enkelte halve bananer men holdt mig mest til energidrik og vand. Skoven var ufattelig smuk, og det var skønt at have min mand og søster med som heppere på cykel, de stod jo rigtig mange steder på ruten og det gav lige lidt mere energi på kontoen.
Endelig løb jeg ind på anden omgang og nu begyndte jeg langsomt at "æde mig ind på" enkelte andre marathonløbere, og min søster var nu med mig på cykel. Havde faktisk god energi endnu og måtte stadig sommetider nedjustere tempoet, søster holdt nøje øje med at det ikke gik for stærkt. Bakkerne var dog strenge nu og jeg kunne godt mærke at pulsen kom op at ringe et par gange. Efter 30 km gjorde det ondt, jeg begyndte at mærke knæ, hofter og ikke mindst fødder - men løbes skulle der og krisen blev overvundet. Ved ca. 35 km, tror jeg, måtte jeg lige ned at gå et kort stykke op af en bakke, men udså mig med det samme hvor der igen skulle løbes - og det blev der. Overvejede 5:1 metoden (løb 5 min gå 1 min osv), men forkastede den igen. Gik stadig ved depoterne, men nu kunne jeg ikke få banan i maven mere, kunne ikke synke det, blev forkvalmet. Det gik dog fint med energidrik og vand, så det holdt jeg mig til. Gik op af en bakke og fik her noget kakao af min søster og så i løb igen. Det gik egentlig ok, trætheden bankede meget på, men jeg kunne godt overbevise mig selv om at der skulle løbes og pludselig kunne jeg jo se mål. Skønt skønt, en rigtig dejlig sejr! Sluttid 4:25:25. Løb første halve på 2:09:22 og anden halve på 2:16:03 - egentlig ret ok synes jeg. Selvom jeg var træt på de sidste km synes jeg ikke at jeg mødte den der omtalte mur - og alt i alt var oplevelsen så supergod at jeg slet ikke tvivler på at jeg skal løbe marathon igen
.Blev en smule smådårlig lige efter mål, havde svært ved at trække vejret ind og hostede helt vildt (forkølelsen er som sådan væk, men ikke hosten), det gik dog hurtigt bedre efter at have drukket noget saftevand. På stive ben over og klæde om, og lidt små gnavsår efter bh´en er eneste mén efter turen, tæer var ok og ikke skravsår andre steder. Så det er da billigt sluppet synes jeg og er superlykkelig for min sluttid.
Nu her 2 dage efter har jeg været ude på en lille luntetur på 3 km og benene har det godt, så det er jo dejligt lige så stille at kunne komme igang igen.
 | |
| Lige efter starten |
 |
| stadig god energi sammen med halvmarathon løberne på 1. runde |
 |
| 2. runde med min søster på cykel |
 |
| 2. runde, nu melder trætheden sig |
 |
| I mål og første marathon er en realitet!!! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar