Yrsa lever en meget anonym tilværelse og bliver udnyttet
lidt af sine såkaldte venner, som er vant til at Yrsa af natur er hjælpsom og
ikke stiller så mange krav. Yrsa arbejder på et pressekontor og en dag støder
hun på en hemmeligstemplet kuvert, hvorpå der er et billede af en ung mand.
Yrsa kan ikke glemme mandens ansigt og tager den hemmeligstemplede kuvert med
hjem. Hun overvejer længe at åbne den og efter mange overvejelser gør hun det.
Det viser sig at indeholde akter om fundet af et lig (den unge mand på
billedet) som politiet ikke har kunnet identificere som andet end en ukendt
Rustan Carr og politiet tænker han kan være spion. Yrsa sætter dog sin egen
efterforskning i gang opsat på at finde ud af mere om manden. Yrsa finder ud af
at politiet har tolket forkert og at mandens navn i virkeligheden er Rustan
Garp og at han er indehaver af en stor virksomhed. Yrsa tager til Grotteskovene
hvor liget af Rustan Garp angiveligt skulle være fundet og gør sig nogle
bemærkelsesværdige opdagelser. Det viser sig dog at der er nogen som er meget
opsatte på at der ikke skal kastes lys over hvad der egentlig er sket og
pludselig er Yrsa jaget vildt.
Bogen er egentlig underholdende nok, det irriterer mig bare
at Yrsa så forholdsvis let kan komme meget længere med sin efterforskning end
politiet har formået. Men når den irritation har lagt sig, så er handlingen
spændende og underholdende nok.
Vurdering: 3/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar