Bogen starter med mordet på Danmarks justitsminister og hans kone. Mordet er meget bestialsk og morderen har virkelig forstået at pine sine ofre i lang tid, dermed ledes tankerne hos efterforskerne hurtigt hen på at morderen har hadet sine ofre. Offentligheden lægger pres på politiet og forlanger nærmest sagen opklaret med det samme. Kriminalreporter Lise Toft fra avisen "Dagens Nyheder" hører over politiradioen, at der kaldes politi til Strandvejen i Klampenborg og aner hurtigt at her er en rigtig god historie. Lise prioriterer netop denne sag det næste stykke tid og efterforsker på linie med politiet sagen indgående og det bringer hende i tæt kontakt med de mere lyssky miljøer, og undervejs følger vi Lise og hendes overvejelser omkring den gode historie og hvad der etisk er korrekt. Lise nærmer sig uden at vide det morderen og bliver dermed selv bragt i alvorlig fare.
Bogen er en jævnt god krimi, som ellers starter meget lovende med en meget fangende begyndelse. Herefter går handlingen mere og mere i tomgang, og jeg synes også at Lise flere gange går over stregen for god journalistskik, men det er jo desværre nok sådan virkeligheden ser ud. Det gør dog at jeg finder hovedpersonen en anelse usympatisk undervejs i bogen. Til sidst forsøges der at bygge spændingen op, men jeg synes ikke rigtig det lykkedes, måske fordi jeg blev så skuffet over morderen. I en god krimi skal morderen helst være forholdsvis kendt af læseren gennem bogen og her beskrives de mulige gerningsmænd ikke ret meget gennem bogens handling, men er kun til stede i periferien og det synes jeg er rigtig synd. Bogen får 3 små stjerner, dels pga. sin gode og spændende begyndelse.
Vurdering: 3/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar