lørdag den 26. november 2011

Ufrivilligt løbetur som "byttedyr"


Ugens 3. løbetur er i hus - dejligt. Det skønne vejr denne lørdag formiddag måtte udnyttes til en dejlig tur i løbeskoene. Afsted det gik gennem en lille skov i nærheden og så over landevejen og ind i den gamle grusgrav. Ved indgangen til grusgraven var der en bil med trailer på vej ind af stien, så kæden der plejer at være for indgangen var væk. Jeg løb 100 meter lige bag den roligt kørende bil, til den drejede fra og jeg fortsatte ned i grusgraven. Da jeg var midt i grusgraven kunne jeg høre skydning, så jeg tænkte at der nok var jagt på fårebakkerne. Men, men da jeg løb ud af grusgraven kunne jeg se at det bla. var her der var lukket pga. jagt. Så blev jeg ærlig talt lidt irriteret - der burde jo skiltes ved alle indgange til området. Samtidig var jeg dog lidt usikker på, om jeg havde overset skiltet. Nå ruten blev så lavet om til at gå langs landevejen retur, så jeg kunne checke om jeg havde overset et skilt. Skiltet sad nu lige så fint midt på den kæde som spærrer af for biler. Hmm altså var det væk da jeg løb ind efter den bil... Men føreren af bilen kunne jo godt lige have gjort opmærksom på at der var jagt - hvis han altså så mig? Det er jo ikke til at vide :-). 
Det er nu ikke første gang jeg løber i et område, hvor der er jagt. De er nemlig ikke altid så gode til at skilte ved alle indgange, men jeg har nu aldrig følt mig i fare af den grund - og mon ikke også, det er yderst sjældent at en jæger får skudt et andet menneske ved et uheld?  

1 kommentar:

  1. Et skud hagl i rumpen skulle ellers nok kunne sætte lidt tempo på løbeturen ;-)
    Du har ret, det er lidt skræmmende men jeg har altså aldrig hørt om folk der blev skudt af jægere. Jeg er også altid mega nervøs for at få en golfkugle i panden når jeg løber i nærheden af en golfbane - men det har man da heller aldrig hørt om. Vel????

    SvarSlet