Pust støn - hvem har taget min langtursform

Sådan en søndag med smukt solskin den måtte jo byde på den længe udskudte langtur. Altså jeg er jo blevet så "doven" at en langtur er alt over 13 km, som faktisk er min længste tur i mange måneder (E-løbet)... Dagens tur har også været i farezonen pga. noget så simpelt som et myggestik!! En myg har sylet min lilletå, så den er svulmet i størrelse, som har medvirket til en nasty revne i leddet på undersiden - avs. Så jeg var noget spændt om jeg overhovedet kunne løbe.

De sidste ture jeg har løbet har føltes lidt tunge og uden energi, og sådan startede det også i dag samtidig med at min tå lige fortalte at den altså ikke var helt klar på at løbe. Jeg fik dog alligevel luntet op til toppen af fårebakkerne og nød den fabelagtige udsigt. Videre gik det ud mod Fruens plantage og min lilletå var vist nu bedøvet, den gjorde ihvertfald ikke ondt mere. Så fik jeg forvildet mig ind af en cykel- og gangsti på den anden side af jernbanen - fin sti i medvind og svagt nedad bakke. Så nåede jeg Næstved og var pludselig i tvivl om hvilken vej jeg skulle for at komme tilbage (altså ikke af samme vej, som jeg kom for det kunne jeg nok klare..). Nå et venligt ægtepar fik hjulpet mig til at finde ud af hvor jeg lige var henne, og så gik det fint med at finde vej igen. Der var mange mountainbikere og gående i det smukke bakkede område, som nød det skønne vejr lige som jeg. Nu nærmede jeg mig de 15 km og benene føltes godt brugte trods et absolut langsommeligt tempo - pyh... Det sidste stykke blev en kamp. Benene sagde stop og hjernen sagde fortsæt! Så det var en glad løber der kunne lunte på trætte ben ind ad indkørslen og give benene lov at slå ned i gåtempo. Pyha det er længe siden at en tur på bare 17 km har føltes så hård - jeg må vist ud på veje og stier i løbesko og søge efter min langtursform!! 


Løbemotivation: Det er der skrevet mange kloge ord om... Min motivation hænger bare lidt sammen med at min kære mand og jeg sammen har planlagt en pokkers masse løb og hygget os med at tage ud til dem. Nu har han være skadet sådan on and off i længere tid og i tirsdags faldt den endelige dom ved en kikkertundersøgelse. Løb er ikke smart med tilstanden af hans ene knæ, som ikke har nogen deciderede skader de kan reparere, men brusken er blød. Øv, øv. Så nu skal han til at finde en anden motionsform og jeg skal finde ud af hvordan jeg løbemotivere mig selv måske uden alle de mange motionsløb som vi ellers har plejet at tage til. Nå vi må se hvad tiden bringer....