 |
| Vores "gamle" hus som banedanmark har overtaget |
Så får i den lange smøre om vores oplevelse med at blive eksproprieret fra vores hus i forbindelse med planerne om Femern belt forbindelsen.
I januar i år hørte vi de første rygter om at vi evt. kunne blive berørt af den planlagte udvidelse af jernbanen i forbindelse med Femern belt forbindelsen. Vi stod og skulle på ferie, så i første omgang valgte vi at ignorere det – og valgte dermed et informationsmøde med banedanmark fra. Kort efter at vi var kommet hjem, talte vi med en nabo som havde været med til informationsmødet. Hun fortalte at vores og hendes hus var blandt de ca. 100 husstande som skulle rives ned om ca. 4 år – lidt af et chok. Hun fortalte også at der ville være endnu et informationsmøde i slutningen af februar. Vi har boet her siden 1988 og valgte i 2004 at rive det gamle hus ned og bygge et nyt – så disse oplysninger satte en voldsom masse tanker igang.
Vi undersøgte en masse ting i den kommende tid, og fandt ud af at scenariet kunne se endnu værre ud end ekspropriation. Vores hus´skæbne afhænger af om det bliver plan 1 eller 2 som bliver vedtaget. Plan 1 så skulle kun garagen rives ned og på halvdelen af grunden skulle alle ting med en højde over ca. 2 meter væk – altså alle træer, flagstang osv. Vi kunne også se at der kom støjværn på modsatte side, men ikke mod os – samtidig med at trafikprognoserne forudså 3-4 godstog i timen mod ingen på nuværende tidspunkt. Avs – pludselig kunne vi se os selv leve i et støjhelvede med et totalt usælgeligt hus. Med et blev total ekspropriation en god ting. Efter informationsmødet blev vi enige om at søge om forhåndsovertagelse – altså total ekspropriation allerede nu. Vi fik hurtigt svar og besøg af projektleder og sekretær fra femern-belt projektet. De fortalte om hvordan det foregår i praksis og fortalte også at man kunne leje ”sit eget hus” på fordelagtige vilkår i en periode efter ekspropriationen, så man lige får tid til at finde noget andet. Men selve beslutningen om vi blev forhåndsovertaget eller ej kunne vi først få at vide efter at de havde overvejet vores sag i ca. 14 dage. Det blev pinagtige 14 dage, hvor vi skiftedes til at tro på at det gik og til at være dybt pessimistiske. Endelig en aften hvor jeg var på skole ringede min mand og fortalte at vi var godkendt og nu kunne vente på at høre fra ekpropriationskommissionen ang. dato. Vi kunne gøre os forhåbninger om at det blev den 22. juni, men måske blev det først i september måned.
Så begyndte vi jo at interessere os for huse som var til salg i området, og sjovt nok var der 1 hus på en af de byggegrunde, som vi selv havde drømt om dengang vi gik med tanker om at bygge nyt hus. Vi var ude og se huset og det opfyldte vores betingelser til fulde, kun lidt materialevalg i den indendørs indretning som måske ikke helt var vores foretrukne – men det var stadig i småtingsafdelingen. Vi var også ude og kigge på andre huse, men nej – de kunne ikke matche det første. Vupti var et af de andre huse solgt og så endnu et. Hvad pokker blev der af den finanskrise alle snakkede om?? Vi snakkede frem og tilbage om vi turde købe før vi havde fået en pris for vores eget – det er jo en satsning… Vi ringede til ekspropriationskommissionen, som var rigtig flinke og godt kunne forstå vores behov for at vide hvornår de kom – de ringede tilbage og vi var på den 22. juni. Så en snak med banken og de synes det var ok at vi købte huset med overtagelse 1. august. Juhuu så kom vi da videre til et dejligt hus – men nu ventede nogle måneder med is i maven, for hvordan ville vores økonomi komme til at se ud? Vi anede jo intet om hvad vi fik for vores eget hus...
 |
| Vores nye hjem, som vi heldigvis allerede er rigtig glade for :-) |
Fredagen før Copenhagen maraton fik vi brev fra kommisionen, og sjovt nok ville de komme den 22/6 kl. 9.30, altså præcis 1 mdr efter startskuddet til maratonen – mon det var et tegn fra oven? ;-)
Den 22/6 oprandt og solen skinnede, det var dejligt og alt ser jo pænere ud i godt vejr. Kl. 9.05 begyndte de første mennesker fra kommissionen at ankomme og inden længe var indkørslen fuld af biler og mennesker. Jeg tror der var 9 ud over os selv selvfølgelig. Formanden kom og fortalte om proceduren og at han var ny som formand. Han nævnte at vi jo boede laaangt ude på landet flere gange. Øhm ja tænkte jeg – det gør vi jo når det er en Københavner der vurderer, men han kommer måske ikke så meget rundt omkring i Danmark... Så begyndte rundvisningen, vi gik rundt udenfor og de stillede lidt spørgsmål som vi besvarede. Efterfølgende gik vi ind og her var det ikke nemt at holde samling på kommissionen – så det opgav vi. Men tænkte vi, de kigger og spørger jo hvis der er noget de vil vide. Vi gik rundt med et par stykker hver og fortalte hvad vi synes var relevant for prisfastsættelsen. Så samledes vi igen, de 2 fra banedanmark og så os skulle gå udenfor mens kommissionen forhandlede. Det kunne tage fra ½ time og op til et par timer – det føltes som en evighed at vente og nervøsiteten boblede i min mave, men der gik nok kun ½ time og så fik vi lov at komme ind. Formanden for kommissionen talte igen om hvor langt ude på landet huset lå og at beliggenheden jo talte meget lige for tiden hvor der var stor krise på boligmarkedet. Kom nu til sagen!! tænkte jeg… Vi håbede på 1,7 som vi havde fået vurderet huset til af ejendomsmægler, men kommissionen synes de havde strukket sig langt ved at give 1,5 million. Det var lidt som at få en spand koldt vand i hovedet lige der og jeg fik min mand med udenfor, for lige at snakke om det inden vi tog stilling til noget som helst. Vi var enige om at det var en lav pris, men at omkostningerne ved at anke det og sidde med 2 huse i perioden kunne blive en meget dyr løsning, og uden garanti for at vi ville få mere af den grund. Vi gik derfor ind og accepterede. Desuden får vi 75.000 kr. til flyttehjælp og det er da også værd at tage med. Da kommissionen skulle videre sydpå og ekspropriere 2 huse mere ville de gerne lige låne et toilet, og de stillede sig så i kø til vores ene toilet. Jeg sagde, at de jo også kunne benytte det andet som ligger i forbindelse med vores soveværelse. Så var der sørme en fra kommissionen som sagde: ”gud er der også et toilet der”. Så blev jeg bare vred, den idiot (undskyld, men det mener jeg desværre han er) havde lige været med til at prisfastsætte vores hus og så var han ikke lige klar over at der var 2 badeværelser!! For dårligt. Så mit råd til andre der skal eksproprieres er at holde samling på flokken af mennesker og ikke lade dem gå alene rundt – de er åbenbart ikke selv i stand til at få kigget huset igennem.
Vi havde aftalt at banedanmark overtog vores hus 1. juli, så vi fik pengene frigivet til vores nye hus. Derfor skulle vi leje vores hus i 1½ måned. Vi stod og skulle på ferie bare 2 dage efter ekspropriationen og skulle være væk i 3 uger. Vi blev så ringet op fra banedanmark om fredagen og de fortalte at lejen for vores hus var fastsat til 8000 kr + forbrug – wow sagde jeg, kalder I det fordelagtig leje?? Lejen var fastsat pga. husets flotte stand og den centrale beliggenhed. Ja det var deres argument!!! Tænk at et hus sådan kan flytte sig på bare 2 dage alt efter om man skal ”sælge” det eller betale leje for det. Så kan man da tale om at føle sig lidt røvrendt. Heldigvis skulle vi jo kun leje i 1½ måned, så det betyder ikke ret meget i sidste ende. Da vi kom hjem fra ferie lå der en rykker på lejen for første måned – stik imod hvad banedanmark havde lovet, da de jo havde fået besked om hvor længe vi var væk. Desuden lå en lejekontrakt som er så fyldt med paragraffer og vilkår at det ser ud som om de prøver at pådutte os alt muligt andet end det var aftalt i ekpropriationsforliget. I forliget skal ejendommen nemlig bare forlades i ryddet stand, og det er hvad de har krav på!
Nå pyt… vi skal videre og glæder os til at flytte og ikke være en del af de mange som bliver ofre for store prisfald på deres huse som følge af den udvidelse af banen som kommer. De får nemlig overhovedet ingen erstatning – og det synes jeg er meget forkert.
Nu i august måned er vi flyttet og næsten kommet på plads i det nye og det er rigtig dejligt. Det andet hus er ryddet og afleveret til banedanmark. Vi fik aldrig underskrevet lejekontrakt, da vi ikke kunne acceptere de vilkår som var beskrevet. Da jeg afleverede nøgle kunne jeg også konstatere at huset endnu ikke er lejet ud og foreslog dem at sætte lejen ned til et mere realistisk niveau, men det er jo deres problem og ikke mit.
