Her går starten til løbet - samlet for alle 3 distancer |
Her er jeg oppe ved start/mål og fortsætter ud på 2. omgang |
Kæmper mig op af bakken til mål. |
Yes endelig i mål! Det var hårdt!! |
I dag var der Danmarksstafet i Næstved og vores løbeklub havde flere hold med. Jeg skulle løbe som første løber på mit hold, så der var trængsel på de smalle stier de første km. Jeg tror dog ikke det havde nogen særlig indflydelse på min sluttid. Jeg er ikke god til disse korte løb - det der med at presse mig selv hele vejen, uf det kan blive meget bedre. Jeg synes dog det gik ok i dag og tror ikke jeg kunne have løbet bedre som formen er. Efter en sej, sej omgang med høj puls, besværet vejrtrækning og totalt uden nydelse kunne jeg løbe i mål efter 25 min 32 sek - hvilket er PR på 5 km. Ok, men føj at man piner sig selv frivilligt på den måde... Efterfølgende nød jeg dog hyggen med klubkammeraterne og stemningen ved dette skønne løb. Vi grillede efterfølgende da alle var i mål og vejret fortsatte med sol, byger, sol, byger.... det forhindrede dog ikke os i at have det ganske hyggeligt :-). Nu er der ikke flere løb på kalenderen før sidst på sommeren - og derfor tror jeg bloggen holder en lille pause den næste tid.
Træningen går ok - tiden er lidt knap pga. travlhed på jobbet, men motivationen er høj og benene har det fint. Jeg har stadig ikke besluttet om jeg løber marathon i efteråret og i givet fald hvilken marathon det bliver, men nu må vi se.
God sommer til jer alle :-)