Ufrivilligt løbetur som "byttedyr"

 

Ugens 3. løbetur er i hus - dejligt. Det skønne vejr denne lørdag formiddag måtte udnyttes til en dejlig tur i løbeskoene. Afsted det gik gennem en lille skov i nærheden og så over landevejen og ind i den gamle grusgrav. Ved indgangen til grusgraven var der en bil med trailer på vej ind af stien, så kæden der plejer at være for indgangen var væk. Jeg løb 100 meter lige bag den roligt kørende bil, til den drejede fra og jeg fortsatte ned i grusgraven. Da jeg var midt i grusgraven kunne jeg høre skydning, så jeg tænkte at der nok var jagt på fårebakkerne. Men, men da jeg løb ud af grusgraven kunne jeg se at det bla. var her der var lukket pga. jagt. Så blev jeg ærlig talt lidt irriteret - der burde jo skiltes ved alle indgange til området. Samtidig var jeg dog lidt usikker på, om jeg havde overset skiltet. Nå ruten blev så lavet om til at gå langs landevejen retur, så jeg kunne checke om jeg havde overset et skilt. Skiltet sad nu lige så fint midt på den kæde som spærrer af for biler. Hmm altså var det væk da jeg løb ind efter den bil... Men føreren af bilen kunne jo godt lige have gjort opmærksom på at der var jagt - hvis han altså så mig? Det er jo ikke til at vide :-). 

Det er nu ikke første gang jeg løber i et område, hvor der er jagt. De er nemlig ikke altid så gode til at skilte ved alle indgange, men jeg har nu aldrig følt mig i fare af den grund - og mon ikke også, det er yderst sjældent at en jæger får skudt et andet menneske ved et uheld?  

Når hjernen brænder sammen og kroppen forfalder

Yep sådan er det nemlig for mig lige for tiden. Jeg har skrevet eksamensopgave og pyh det trækker tænder ud. Bortset fra en dejlig uges ferie på Tenerife i sidste uge, hvor hjernen lige fik en pause og den slatne kondi fik vandret lidt i bjerge - så har det stået på læsning og skrivning fordelt jævnt over døgnet. Jeg er så dårlig til at koble fra i sådanne perioder - og selvom jeg ved at min løbetur giver gode tanker og fornyet energi, tja så prioriterer jeg det bare ikke højt nok. 

Nå nu er det skriftlige produkt sendt afsted, og der er endnu 2 uger til, det skal forsvares mundtligt, den tid den sorg... I går blev de støvede løbesko så fundet frem og støvet af. Ud i den skønne natur og bare nyde (selvom tungen hang lidt mere ud af halsen end den plejer). Det var den hårdeste 5 km jeg har løbet længe!! Men løbes skulle der, også op af bakkerne - og nu er det slut med den slendrian. Nu hedder det minimum 3 ture om ugen - basta! Hvor svært kan det være. Kroppen skal være i marathon form til maj, så det går ikke det her!